Mageløse i Værløse

Bofællesskabet Mageløse er et privat byggeprojekt på Flyvestation Værløse, der udvinder varmen fra afværgepumpninger til boligopvarmning. Afværgeboringerne er etableret for at undgå, at forurening fra de tidligere militære aktiviteter på Flyvestation Værløse når frem til de nærliggende vandboringer ved Søndersø og Kildedal. Store mængder lunt grundvand pumpes derfor igennem renseanlægget i Flyvestationen Værløses tidligere vandværk. Ideen om at udnytte varmen fra det lune grundvand til boligopvarmning kom fra beboerne selv, hvoraf flere har ingeniørteknisk baggrund.

Aktører

Bofællesskabet Mageløse er et privat byggeprojekt og foreningen er selv bygherre. Kontaktpersoner i Mageløse er:
Søren Gabriel: soren.gabriel@wsp.com og Claus Davidsen: CMD@nordiq-group.dk

Flemming Davidsen har været bofællesskabets rådgiver i processen.

Klimadan har dimensioneret anlægget, leveret varmepumper af mærket Thermia, varmeveksler og selve termonettet.

Løsningen

Bofællesskabet Mageløse består af 29 private dobbelthuse på 90-180 m2 og et 350 kvadratmeter fælleshus. Den private grundejerforening bag blev stiftet i marts 2016, og byggemodning og opførsel af projektet startede i 2018, mens systemet blev sat i drift i november 2019.

Systemet består af et termonet (2*200 meter), der løber som et to-strengssystem i bebyggelsen og forsyner individuelle varmepumper i de enkelte huse (8 kW Thermia Diplomat on/off varmepumper, hvilket er meget overdimensioneret i forhold til husenes varmebehov). Koldt vand på 2 grader sendes fra Mageløse til renseanlægget, som renser det forurenede vand fra Flyvestationens afværgeboringer. Efter rensningen er en varmeveksler koblet på systemet, som sænker temperaturen på det nu 10 grader varme rensede vand, og i stedet opvarmer det kolde vand fra Mageløse. Dermed sendes 8-10 grader varmt vand retur til boligerne, hvor energien trækkes ud af vandet med varmepumperne til boligopvarmning. 

Selvom afværgeboringen en dag vil lukke, er det ikke sandsynligt, at dette vil ske de næste mange år på grund af nærheden til væsentlige drikkevandskilder. Det blev undervejs også overvejet at udnytte det cirka 15 grader varme spildevand fra Måløv Renseanlæg, men dette forventes at lukke indenfor 10 år, hvorfor denne idé blev forkastet.

I projektet blev andre løsninger undersøgt, fx vandrette jordvarmeslanger. Grundet sandet jord skulle der dog hele 10 km jordvarmeslanger til at forsyne boligerne, og frost i jorden om vinteren ville mindske anlæggets effektivitet med ca. 3 procentpoint pr. temperaturgrad. Individuelle luft til vand-varmepumper blev også overvejet, hvilket dog kunne forsage støjgener fra ude-delene. Denne løsning er etableret i de øvrige 400 bebyggelser i Sydlejren på Flyvestation Værløse. Bofællesskabet har desuden analyseret en varmeløsning med én fælles varmepumpe, én varmepumpe pr. klynge (seks huse) eller fire huse pr. varmepumpe. Disse alternativer har større kompleksitet og bortset fra en enkelt – og meget dyr – udbyder, var det ikke muligt at finde nogen, der ville give et bud på denne type løsninger.

Økonomi

Projektet er et godt eksempel på ressourceudnyttelse af varme, der ellers ville være gået til spilde, og samtidig sparer beboerne mange penge på varmeregningen.

Afværgepumpningen indeholder 35 m3 i timen, hvilket betyder, at systemet leverer tre gange mere varme end boligerne behøver i spidslast og flere boliger derfor i princippet vil kunne kobles på.

Den fælles grundejerforening ejer termonettet, dvs. også varmeveksleren og slangerne fra afværgeboringen til husene. Termonettet er betalt over byggemodningen. Således er denne del af investeringen betalt med lån med pant i hver bolig. Den samlede investering for 30 varmepumper og termonet var 2,75 mio. kr. (95.000 kr./bolig).

Der er en driftsaftale med leverandøren de første år for at opretholde en forlænget garanti på varmepumperne. Bofællesskabet Mageløse regner med selv at stå for driften af varmepumperne derefter, da beboerne mener, at leverandørens pris er for høj, og de selv kan tilegne sig de fornødne kompetencer, evt. blot med et kort kursus.

Den samlede pris for varme og almindeligt elforbrug ligger på 8.000 kr. årligt for et hus på 135 m2, svarende til et samlet elforbrug på ca. 3.500 kWh/år.  Elforbrug til varme er ikke målt særskilt men vurderes at ligge på ca. 1.500 kWh pr. bolig pr. år.

Dette er under en fjerdedel af, hvad varmeregningen fra gas ville have været, og også en del under forbrugsomkostningerne med en traditionel luft til vand-varmepumpe.

Væsentlige erfaringer

• Det er bofællesskabets oplevelse at varmepumpebranchen som helhed endnu ikke er gearet og kvalificeret til at tænke i og udvikle reelle alternativer til individuelle standardløsninger.
• Da det i høj grad er i driftsudgifterne og i lavere grad i anlægsudgifterne, at den økonomiske gevinst ligger, kan det være svært at få udviklere med på ideen. Det kan også være svært at få en sådan specialløsning indarbejdet i en totalentreprise. Bofællesskabet måtte køre varmeløsningen som en særskilt entreprise, hvilket var udfordrende i sammenhæng med de øvrige entrepriser.
• Bofællesskabet har haft udfordringer under anlægs- og indkøringsfasen, hvor det var en fordel, at beboerne selv havde teknisk viden og kunne finde en løsning. Selvom det burde være enkelt at koble det varme vand fra fremløbsledningen på de enkelte varmepumper og det kolde returvand på returledningen, forekom gentagne fejlkoblinger grundet fejlmontager af varmepumper. Problemerne med VVS-installationerne og installationerne af varmepumperne kan reduceres med mere tilsyn.
• Designet af løsningen med 30 varmepumper indebærer forholdsvis mange enheder, og er dermed muligvis dyrere end løsninger med færre og større varmepumper. Udover lavere investeringsomkostninger ville færre varmepumper indebære pladsbesparelse i de enkelte huse. Med den viden som er tilgængelig et år efter driftsstart, ville man dog stadig have valgt samme design med 30 varmepumper, især for at undgå for høj kompleksitet.
• Furesø Kommune vil inddrage Bofællesskabet Mageløses varmeløsning i et idékatalog til kommunens varmeplan. De undersøger i forvejen muligheden for at udnytte varmen i Furesø eller Søndersø på samme måde og om varme fra grundvand eller søvand kan indgå, enten som en del af fjernvarme eller som varmepumpeanlæg.

Mere information om projektet

Ingeniøren, 6. maj 2021: ”Fortidens miljøsynder giver billig, grøn varme til nyt byområde”