Stevns Kommune
Hvorfor deltager Stevns Kommune i foreningen?
Stevns Kommune vedtog en ambitiøs klimaplan oktober 2023.
Den omfatter blandt meget andet mål og indsatser vedrørende lokale fælles varmeløsninger i mindre målestok. Kommunen tilbyder vejledning og bistand til lokale borgergrupper, der arbejder med at afklare mulighederne for at få en fælles, lokal varmløsning. Herudover har kommunen gennemført en screening af potentialet for kollektive varmeløsning – herunder termonet – i en række landsbyer.
Foråret 2023 blev en lokal forening, Sydstevns Energifællesskab, dannet. Foreningen undersøger og arbejder blandt andet for mulighederne for at levere varme til medlemmerne ved hjælp af termonet.
Derfor ønsker vi i kommunen at opbygge viden omkring termonet, og vi deler gerne viden om, hvordan vi ser på termonetprojekter ud fra et myndighedsperspektiv.
Foreningen giver os god muligheden for at dele viden og få sparing omkring de mange spørgsmål, som planer om termonet kan afføde i en kommune.