EBO Consult har meldt sig ind i foreningen
Velkommen til EBO Consult, der i dag har meldt sig ind i foreningen. EBO Consult er en virksomhed, der hjælper fjernvarmeselskaber og energifællesskaber med alle slags opgaver vedr. etablering og drift. Deres team af passionerede eksperter deler en vision om at gøre energiforsyningen lokal, effektiv og bæredygtig.
Om motivationen for indmeldelse i foreningen skriver EBO Consult:
Som led i vores arbejde med udvikling, drift og administration af termonet søger vi inspiration og viden. Både i forhold til projektudvikling men også når anlæggene skal driftes og administreres. Vi er særligt interesserede i, og ser et stort potentiale, i kombinationen af termonet og energifællesskaber, og har sammen med en række aktører stået bag Håndbogen for Energifællesskaber. I fællesskab med foreningens medlemmer glæder vi os til at arbejde for, at rammerne for termonet optimeres, så det åbenlyse potentiale sættes i spil de steder, hvor konventionelle varme- og energiløsninger ikke giver mening. Vi håber, at vores årelange erfaring indenfor drift, administration og projektudvikling for lokale fjernvarmeselskaber kan bidrage til det. Vi glæder os til medlemskabet!
I foreningen glæder vi os også til samarbejdet med EBO Consult. Vi deler vores nye medlems interesse for kombinationen af termonet og energifællesskaber, der kan være med til både at sikre billig strøm og varme, produceret på lokale vedvarende energianlæg.