Energifællesskaber og lokal varmeforsyning

Energifællesskaber leverer ikke kun el til f.eks. opladning af elbiler og strøm til medlemmernes stikkontakter. Det leverer også lokalproduceret vedvarende energi til at drive varmepumper og andre tekniske installationer i relation til varmeforsyning og herunder evt. termonet.

Det giver en stabil og lav energipris, mulighed for væsentlig reduktion af lokale CO₂-udledninger, det mindsker modstand når der opnås lokalt ejerskab og det giver et styrket lokalt fællesskab og lokal udvikling.

Med varmeforsyning som del af et energifællesskab samtænkes forbrug og produktion af el- og varme i en lokalt forankret organisation. Det der populært kaldes sektorkobling. Et energifællesskab kan på den måde gøre en stor lokal forskel – både økonomisk, miljømæssigt og socialt for dets medlemmer.

Hvad er et energifællesskab?

Energifællesskaber må producere, forbruge, dele og lagre energi, stå for opladning af elbaseret transport samt konvertere el til varme – via for eksempel et termonet.

I et energifællesskab deler medlemmerne den strøm de producerer i fællesskab – for eksempel ved kollektivt ejede solcelleanlæg og vindmøller. Størrelsen på de fællesejede anlæg bestemmes ud fra balancen imellem lokal produktion og forbrug af energi.

Man kan etablere sit energifællesskab som et borgerenergifællesskab eller et VE-fællesskab. Forskellen på dem er, at der til sidstnævnte knytter sig et nærhedskrav og at mellemstore virksomheder også kan deltage. Samlebetegnelsen for de to er energifællesskaber.

Et energifællesskab drives på ikke-kommercielle vilkår og organiseres typisk som en forening eller et andelsskab, der ejes af dets medlemmer. Medlemmerne kan alt efter om man vælger at organisere sig som et borgerenergifællesskab eller et VE-fællesskab være borgere, små og mellemstore virksomheder og kommunale institutioner.

At energifællesskaber drives på ikke-kommercielle vilkår betyder, at økonomisk overskud i selskabet skal gå til:

1. at sænke energiprisen for dets medlemmer
2. lokale investeringer i vedvarende energi – for eksempel solceller, ladestandere eller vindmøller
3. lokal udvikling – for eksempel tilskud til lokale arrangementer eller til en ny lokal legeplads

Hovedformålet med energifællesskaber er at give sine medlemmer økonomiske (1), miljømæssige (2) eller sociale (3) fællesskabsfordele.

Med energifællesskaber får medlemmerne samtidig adgang til at etablere større fælles anlæg på omkringliggende arealer – for eksempel på marker. Derved får medlemmerne varme fra jorden og strøm, der er produceret fra både sol og vind. Ved at kombinere netop de to produktionsformer til strøm sikres en mere stabil energiforsyning fra lokale energikilder.

Aktiviteter og aktivitetsomfang i energifællesskaber

EBO Consult har igennem en række projekter erfaret hvilke aktiviteter og hvilket omfang af aktiviteter, der er nødvendige for, at der opnås en bæredygtig økonomi i et energifællesskab. Det er for eksempel i de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligt at opsætte og dele strøm fra solceller i fællesskab, da anlæggene, hvis de er for små, ikke er konkurrencedygtige. Derudover kan solcellerne kun producere på specifikke tidspunkter af dagen og året og kan derfor isoleret set altså ikke skabe stabil balance imellem forbrug og produktion. Det kræver ofte udbygning af både sol og vind.

Derudover er det relevant at kigge både på forskelligartet produktion og forbrug. Derfor er varmepumper i en kollektiv varmeforsyning centrale for en god energibalance i et energifællesskab. Varmepumper kan relativt set styres og deres forbrug kan reguleres efter, hvornår der er produktion fra lokale vedvarende energikilder.

I de fleste landsbyer og mindre landsbyer er sektorkoblingen det springende punkt for, hvorvidt man bør gå videre med tankerne om etablering af et energifællesskab.

Det er også centralt, at der er mulighed for etablering af og/eller tilgang til vindenergi. De forskelligartede produktionsmønstre imellem sol og vind giver som sagt samlet set en relativt stabil energiforsyning. Det er nødvendigt for at kunne forsyne sit energifællesskab med strøm hele året og i dag- og nattetimerne.

Hertil kommer et andet centralt element: opladning af elbaseret transport. Den stigende elektrificering – også indenfor transportsektoren – udgør en af de helt store udfordringer i det kollektive elnet. Samtænkes op- og afladning af elbaseret transport med vindenergi og kollektiv varmeforsyning, så skabes ud fra vores erfaringer de bedst mulige betingelser for etablering af et energifællesskab.

På sigt bliver det formentlig også økonomisk fordelagtigt at lagre strøm i store kollektive batterier som centralt element i afbalanceringen af energiforbrug og produktion. Lige nu afventer vi den teknologiske udvikling samt lovgivningen på området. Førstnævnte har spændende nye og økonomisk interessante løsninger på trapperne og sidstnævnte er under udvikling. Et sidste vigtigt element at have for øje er størrelsen på energifællesskabet. Da der i et energifællesskab skal dækkes omkostninger til drift og administration, skal man op i en vis volumen før det økonomisk set giver mening at organisere sig som et sådant. Energifællesskaber et stadig et nyt koncept og en ny spiller på energimarkedet. Derfor er det for eksempel relativt kompliceret og omkostningsfuldt at dele strøm og afregne forbrugerne i et energifællesskab. Det må forventes at ændre sig over tid efterhånden som flere får erfaring med det, og at der udvikles tekniske og administrative løsninger til det. I fremtiden vil det dog stadig være vigtigt at være opmærksom på forholdet imellem omkostninger og størrelsen på energifællesskabet.

Kompensering for at mindske investeringerne i udbygning af elnettet

I Danmark og Europa står vi kollektivt overfor en stor udfordring. Vores elnet er ikke designet til mange små og decentrale strømproduktionsenheder. Det er designet til, at der er store centrale produktionsanlæg, som sender energi ud til forbrugere.

Den omfattende elektrificering af vores samfund sammen med opsætningen af store og mange VE-anlæg gør, at det eller veldrevne danske kollektive elnet er under pres.

Energifællesskaber kan afhjælpe denne problematik ved netop at gøre det ovenfor beskrevne: at balancere strømforbrug og produktion lokalt. Det betyder færre investeringer i udbygning af det kollektive elnet og dermed færre omkostninger. Det arbejde og det ansvar skal energifællesskaberne kompenseres for. Det gøres ved den såkaldte lokal kollektiv tarifering. Den afspejler den dokumenterede aflastende effekt det enkelte energifællesskab har på det kollektive forsyningsnet.

Energifællesskab Avedøre – Danmarks første og største energifællesskab

I Avedøre Landsby, der via sit oldermandslaug er medlem af Energifællesskab Avedøre, etablerer man et innovativt lavtemperaturfjernvarmesystem med en fremløbstemperatur på 45 grader. Avedøre Fjernvarme – der ligeledes er medlem af energifællesskabet – står for projektet og skal drifte og administrere det, når det er etableret.

I Avedøre Landsby etableres en central varmepumpe ud til decentrale boostere i de enkelte husstande. Disse hæver temperaturen til det nødvendige varmeniveau for den enkelte husstand samt sørger for varmt brugsvand.

Der etableres ligeledes 4.000 m² solceller på en støjvold tæt ved varmepumpen, der skal forsyne både den centrale varmepumpe og de decentrale varmepumper. Når der er overskydende energiproduktion fra solcellerne, deles den med de andre medlemmer af energifællesskabet.

Udover det innovative fjernvarmesystem er der etableret offentligt tilgængelige ladestandere og en række af energifællesskabets medlemmer har opsat solceller på deres tage. Blandt dem er Hvidovre Kommune, der via sine bygninger i området også er medlem. Her har et enigt byråd besluttet at investere i solceller på tagene af dem. Desuden undersøges mulighederne for etablering af en lokalt placeret vindmølle.

Perspektiver i Danmark

EBO Consult oplever en massiv interesse i og efterspørgsel på både at være selvforsynende med el og varme via energifællesskaber og kollektive varmeforsyningsløsninger fra hele Danmark. Interessen kommer primært fra landsbyer, da det er en oplagt mulighed for de mange ”gasbyer” og byer generelt, der ikke har mulighed for at få konventionel fjernvarme.

Desuden er energifællesskabers rolle ifht. den grønne omstilling central. Både i forhold til at mindske den lokale modstand mod etablering af VE-anlæg men også ifht. at aflaste det kollektive elnet og mindske investeringer i udbygning og renovering af installationer.

Energifællesskaber er en vigtig brik i fremtidens energisystem i Danmark. Både som grundlag for lokalsamfundenes bæredygtighed – energimæssigt, socialt, erhvervsmæssigt og økonomisk – men også i den overordnede udvikling af energisystemet og de tydelige behov, der tegner sig over hele landet.

Fordele ved energifællesskaber og kollektiv varmeforsyning

• Nærhed mellem forbrug og produktion
• Stabile og konkurrencedygtige energipriser
• Bedre økonomi på og mulighed for kombination af ve-anlæg
• Bedre styring og optimering af forbrug og produktion
• CO₂-reduktioner kommunalt, nationalt og globalt
• Lokalt ejerskab og fællesskab
• Aflaster det kollektive forsyningsnet
• Bredere snak om bæredygtighed

Vær opmærksom på at

• Medlemmerne skal have forskellige forbrugsmønstre, der idéelt set skal være så jævnt fordelt som muligt
• Indtænk så vidt muligt forskellige produktionstyper – for eksempel både sol og vind
• Indtænk flere forskellige aktiviteter i energifællesskabet såsom elbilsopladning, koordinering af energirenovering m.m.
• Energifællesskabet skal have en vis volumen for at gøre elprisen konkurrencedygtig, da man typisk vil danne den interne elpris ud fra produktionsomkostninger.
• Det er endnu ikke muligt at få lån hos KommuneKredit til energifællesskaber.