Artikel om fjernvarme baseret på termonet i Vridsløsemagle

Mediet Klimamonitor har 3. april 2024 skrevet en artikel om Høje Taastrup Fjernvarmes termonet-projekt i Vridsløsemagle. Her er der for første gang lavet fjernvarme baseret på termonet i en skala, hvor projektet er udført i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. Af samme grund omtaler Termonet Danmark ofte projektet i Vridsløsemagle som et fyrtårnsprojekt for termonet i Danmark.

Vi glæder os over, at Klimamonitor har valgt at lægge vejen forbi Vridsløsemagle, og givet direktør Thomas Hopp og anlægschef Hasmik Margaryan mulighed for at fortælle om projektet, og de udfordringer der stadig er med Energistyrelsens modstridende vejledende udtalelser, som vi senest har behandlet her: https://termonet.dk/rejsehold-hjaelper-med-kollektiv-varmeforsyning-afventer-politisk-beslutning-om-termonet/

Termonet Danmark vil gerne nuancere Klimamonitors beskrivelse af af termonet-teknologien og præcisere Termonet Danmarks holdning til andre opvarmningsformer, herunder individuelle luft/vand-varmepumper.

Termonet er ikke ny teknologi

I Klimamonitors artikelpræsenteres termonet som en “relativt ny varmeteknologi”, ligesom Energistyrelsen citeres for, at “termonet er ny teknologi”. Selv om ordet “termonet” er nyt, er teknologien det ikke. Det ældste termonet, som foreningen har kendskab til, blev etableret i Tyskland 1979, samme år som Danmark fik sin første varmeforsyningslov.

Siden er der blevet etableret hundredvis af termonet i Europa, hvoraf vi har 13 etablerede og mindst lige så mange under projektering i Danmark. De mindste termonet har kun to rørforbundne jordvarmepumper, mens de største har flere tusinde. Teknologien er dermed ikke ny, det er kun omtalen af teknologien, der er ny. I Danmark har vi introduceret ordet “termonet”, som et mundret begreb for en typr distributionsnet, der falder ind under hvad der internationalt kaldes for 5th Generation District Heating and Cooling (5GDHC). Det har desværre givet anledning til, at mange tror, at det, som reelt er den nyeste og mest fjernvarmeteknologi, skulle være noget andet end fjernvarme.

Et termonet er et ledningsnet af uisolerede rør, der forbinder jordvarmepumper med én eller flere energikilder, fx jordvarmeslanger, lodrette lukkede jordvarmeboringer eller spildvarmekilder. Et termonet adskiller sig fra et individuelt jordvarmeanlæg ved at være delt af flere forbrugere, hvad enten termonettet rørforbinder mindre jordvarmepumper placeret hos de enkelte forbrugere, større varmepumper, der forsyner flere ejendomme, eller begge dele.

Brugen af termonet har en lang række af ligheder med den mere traditionelle fjernvarme, og det adskiller sig ved, at den opsamlede energien fremføres ved så lav temperatur, at det er muligt at benytte uisolerede rør. Det betyder, at der ikke er varmetab ved distributionen, tværtimod bidrager termonettet til yderligere opsamling af jordvarmenergi. Derfor ynder vi at kalde termonet for et nyt værktøj i fjernvarmens værktøjskasse. En mere detaljeret forklaring af forskelle og ligheder kan findes i videoen: Webinar om termonet – Det bedste fra to verdener?

Termonet Danmark tager ikke afstand fra individuelle varmepumper

I Klimamonitor-artiklen anføres, at Termonet Danmark skulle tage afstand af brugen af individuelle varmepumper. Det er forkert. Klimamonitor-artiklen refererer til en explainer-video fra 2017: Præsentation af termonettet. Dengang var udbredelsen af varmepumper begrænset, og der blev jævnligt etableret nye olie-, gas- og pillefyr, hvor det ud fra energi- og klimahensyn ville have været bedre at installere varmepumper.

I videoen forklares hvad der kaldes for ”termodynamisk kriminalitet”, hvilket ikke omfatter de individuelle varmepumper. Det er en måske rigeligt frisk måde at beskrive, hvor store mængde energi, der går til spilde i forbrændingsprocesser, hvor der ikke samtidig produceres el. Da der ikke finder nogen forbrændingsproces sted i en individuel varmepumpe, er den ikke omfattet af eksemplet. Til gengæld beskriver videoen, hvorfor jordvarmepumper er at foretrække fremfor luft/vand-varmepumper.

De tekniske detaljer som blev formidlet med det bevidst provokerende begreb kan opsummeres i en figur, der er lånt fra en videnskabelig artikel, der udkom i december 2023: Techno-economic analysis of fifth-generation district heating and cooling combined with seasonal borehole thermal energy storage

I figuren nedenfor er 5GDHC (5th Generation District Hearing and Cooling) den internationale forskningsbetegnelse som dækker, hvad vi i Danmark kalder “fjernvarme baseret på termonet”. Electrification (dey grønne felt) dækker over individuelle luftbaserede varmepumper. BAU (det orange felt) står for “Business As Usual” og dermed et system, der i høj grad er baseret på forbrænding.

Figuren viser, at opvarmning baseret på forbrænding uden elektrificering medfører et enormt energispild, fordi exergiforbruget er stort. Samtidig har forbrændingsprocesserne store udledninger af drivhusgasser. Forbrædning er billigst i anskaffelse, lidt billigere i drift, og belaster ikke elnettet lige så hårdt. Pointen er, at det ud fra energimæssige og klimamæssige forhold er meget uhensigtsmæssigt at opvarme huse alene via forbrænding.

Af figuren ovenfor fremgår det også, at de luftbaserede varmepumper (”Electrification”) klarer sig markant bedre end “Business as usual”, men de slår kun fjernvarme baseret på termonet (”5GDHC”) på etableringsprisen her og nu. Spreder man omkostningerne ud pr. år, er billedet et andet, her er fjernvarme via termonet billigere. Derudover belaster 5GDHC elnettet mindre og giver anledning til færre CO2-emissioner.

De individuelle luft/vand-varmepumper hører i figuren til under ”Electrification”, som er langt bedre end business as usual. Vi vil gerne understrege, at Termonet Danmark ikke har noget imod individuelle varmepumper, der nogle steder er en vigtig trædesten i den grønne omstilling. Vi skal blot passe på som samfund, at vi ikke slår lejr på en trædesten. Derfor opfordrer foreningen varmepumpeproducenter til at producere varmepumper, der kan etableres som en individuel varmepumpe, men senere kobles på et termonet når et sådant etableres. For det er kun med et kollektivt ledningsnet, at vi får adgang til at udnytte spildvarme og derved mindske energiforbruget yderligere.

Flere indvendinger fra Energistyrelsen

Klimamonitors artikel indeholder også en udtalelse fra Energistyrelsen, der fastholder Styrelsens seneste vejledende udtalelse fra 2022 om, at termonet ikke skulle være omfattet af varmeforsyningsloven.

Termonet Danmark har i flere omgange påpeget (se fx denne pressemeddelelse), at Energistyrelsens vejledende udtalelse er baseret en misforståelse om at brine i et termonet ikke skulle være ”opvarmet vand”. Det er faktuelt forkert, idet brine består af primært vand tilsat frostsikringsmiddel, og det fremføres efter at det er blevet opvarmet af jordvarme (terræn- eller overfladenær geotermi) og eventuelt også spildvarme.

I sit svar til Klimamonitor, introducerer Energistyrelsen desværre to nye tekniske fejlslutninger. Energistyrelsen nye indvendinger mod at termonet skulle være omfattet af varmeforsyningsloven kan kort opsummeres til følgende:

1. Der er tale om decentral varmeforsyning, fordi hver enkel husstand skal have en varmepumpe sluttet til.
2. Vandet i termonettet er ikke “opvarmet nok” til at det dækker over mening med varmeforsyningslovens § 2 stk. 1 pkt. 2.

I sin første nye indvending overser Energistyrelsen, at man sagtens kan have et termonet, der forbinder færre jordvarmepumper, end der forsynes husstande. Hvis fx Høje Taastrup Fjernvarme havde valgt at etablere skure med varmepumpe i skellet mellem to eller flere naboer, og distribuerede varmen de sidste 10-20 meter via isolerede rør, ville termonettet være fuldstændig det samme, men der ville ikke længere være en varmepumpe i hver bolig. Løsningen ville være mindre energieffektiv, men ville ifølge Energistyrelsens tolkning nu høre under varmeforsyningsloven.

I sin anden nye indvending mener Energistyrelsen, at varmeforsyningsloven foreskriver opvarmet vand af en vis temperatur, uanset at det i lovens paragraf 2 fremgår, at den omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis der fremføres opvarmet vand fra geotermiske anlæg – netop det, som et termonet gør, og som et generelt træk ved alle 5GDHC-anlæg.

EU-direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, definerer i Artikel 2, c) geotermisk energi som: ”energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade”. Der er ikke fastsat nogen temperatur på den varme.

I januar 2024 stemte Europa-parlamentet for en initiativrapport om geotermi (kan læses her). Rapporten opfordrer til, at der udarbejdes en europæisk strategi og lovgivning om geotermi, og som et af de første punkter understreges det store uudnyttede potentiale, der  findes i form af overfladenær lav-temperatur geotermisk energi. I forklaringen til rapporten fortælles det, at selv om teknologien ikke er ny, så hindres dens udbredelse af begrænset viden om teknologien og dens potentiale hos bl.a. myndigheder og den generelle befolkning, hvilket især gælder den overfladenære geotermi.

Det understreges også i EU-rapporten:

• At de overfladenære geotermiske ressourcer, er til rådighed i alle medlemslande.
• At det største potentiale for geotermiske energi i EU ligger i fjernvarme og ‑kølesystemer, og rørforbundne jordvarmepumper
• At Europakommissionen og medlemslandene skal skabe stærke incitamenter til at understøtte rapportens anbefalinger og at favorisere 4. og 5. generation fjernvarme og -kølesystemer (hvor vi i Danmark som nævnt kalder 5. generation, altså 5GDHC, for “fjernvarme baseret på termonet”).

Energistyrelsens indvendinger i Klimamonitors artikel afspejler på den måde det problem, som EU-rapporten om geotermi forsøger at belyse. Mens mange lande endnu ikke har lovgivning, der gør det nemt at arbejde med geotermi i fjernvarmen, så har vi allerede en god lovgivning på plads i Danmark: Varmeforsyningsloven. Det er derfor vi i foreningen kalder projektet i Vridsløsemagle for et fyrtårnsprojekt.

Heldigvis slutter artiklen med, at Energistyrelsen bekræfter, at kommunerne godt kan godkende fjernvarme baseret på termonet under varmeforsyningsloven, idet Energistyrelsen ikke er en del af godkendelsesprocessen. For eksempel har Hedensted Kommune for nylig godkendt to projekter for kollektiv varmeforsyning via termonet under varmeforsyningslovens bestemmelser.