Nyt medlem: Fredensborg Kommune
Endnu en kommune har valgt at melde sig ind i foreningen. Denne gang er det Fredensborg Kommune, der har termonet som en del af paletten når de skal hjælpe borgerne med den grønne omstilling af varmeforsyningen.
Anna Westergaard, der er repræsentant for Fredensborg Kommune i foreningen fortæller om deres motivation for at blive medlem:
Team Klima og Varme i Fredensborg Kommune støtter Norfors’ arbejde med fjernvarmeudrulning, og er samtidig åben for dialog med de områder, som ikke bliver tilbudt fjernvarme. Her skal vi finde andre løsninger, og et medlemskab i Termonet Danmark vil give Fredensborg Kommune gode forudsætninger for at holde sig opdateret på termonet samt indgå i netværk med andre kommuner, som arbejder med tilsvarende udfordringer.
I foreningen glæder vi os til at samarbejde med Fredensborg Kommune, og hjælpe de mange kommuner der er medlem af foreningen, til at udveksle erfaringer med hinanden om termonet.