Den rette lovgivning kan åbne for geotermiske anlæg i hele Danmark
Aftalepartierne fra Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 har 16. december 2021 indgået en opfølgende aftale om en model for prisregulering af fjernvarme fra geotermiske anlæg. Det forventes i 2022 at føre til en række lovforslag, som udmønter aftalens indhold. I den forbindelse opstår en unik mulighed for at sikre en lovgivning, der kan fremme både dyb og overfladenær geotermi på én og samme tid. Det er sådan geotermi er defineret i EU og sådan bør det også være i Danmark.
Den nye prisregulering bør omfatte alle typer af geotermiske anlæg, da man herved åbner muligheden for at mindre private aktører kan påtage sig risikoen for at investere i overfladenære geotermiske anlæg i samarbejde med et fjernvarmeselskab. Dette kan accelerere udfasningen af olie- og gasfyr, med færre investeringer for borgerne, mens det styrker landdistrikterne ved at fremtidssikre boligerne.
EU direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, definerer i Artikel 2, c) geotermisk energi som: ”energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade”. I Danmark italesættes geotermisk energi hovedsageligt som noget der findes flere kilometer nede under jordens overflade. Det er vigtigt at nuancere forståelsen, ikke mindst fordi EU’s definition helt tydeligt omfatter alt varme under jordoverfladen, uanset temperatur.
Om varmepumpen tager udgangspunkt i 40 grader eller 4 grader, er underordnet. I begge tilfælde er der tale om geotermisk varme. Hvor dyb geotermi typisk måles i megawatt måles overfladenær geotermi i kilowatt. Hvor dyb geotermi i Aarhus skal forsyne 50.000 borgere, kan overfladenær geotermi i form af et termonet forsyne 50 borgere i en landsby. Hvor investeringerne i dyb geotermi løber op i milliarder, koster investeringer i overfladenær geotermi millioner. De to løsninger er komplementære. Hvor den ene egner sig godt til storbyer, egner den anden sig godt til landsbyer. Typen af udfordringer er de samme, det er kun skalaen der er forskellig. Når 50.000 forbrugere står overfor en investering i milliardklassen, er det ikke anderledes end når 50 forbrugere står overfor en investering millionklassen.
Termonet giver mulighed for at opnå energieffektiv varme- og køleforsyning med kollektive systemer, hvor det ellers ikke har været muligt med traditionel fjernvarme. Det betyder at fjernvarme baseret på geotermisk varme bliver en reel mulighed i mange flere dele af landet. Til gavn for den grønne omstilling i form af bedre virkningsgrader, reduceret belastning af elnettet og bedre udnyttelse af overskudsvarme. Det åbner også op for etablering af ”Energifællesskaber”, der skaber kollektive løsninger, hvor eksisterende aktører ikke byder ind. Dette emne vægtes højt med finanslovens prioritering af ressourcer til ”Energifællesskaber”, der skal ses i lyset af EU’s politik om at involvere borgerne i den grønne omstilling.
Termonet er kendte teknologier sammensat på en ny måde. Udbygningen kan derfor ske hurtigt og parallelt flere steder samtidigt. Det eneste det kræver er at sikre, at den kommende lovgivning ikke fokuserer snævert på dyb geotermi, men kan favne hele spektret af geotermisk varme, som det er defineret af EU. Dette gøres bedst ved at modellen for prisregulering ikke er knyttet til undergrundsloven, men i stedet rodfæstes i varmeforsyningsloven som allerede harmonerer med EU’s definition af geotermiske anlæg.
