Energy Machines melder sig ind
Foreningens nyeste medlem beskæftiger sig optimering af energiløsninger. Energy Machines er fokuseret på de lidt større løsninger, hvor deres varmepumper typisk ligger fra omkring 80 kW til lidt over 1.000 kW. Deres kunder vil derfor typisk være større bygninger eller erhverv og industri.
Ud over varmepumperne tilbyder Energy Machines også en webbaseret løsning til overvågning, kontrol og dataopsamling af energi-installationer. Disse kompetencer er allerede i spil i forhold til termonet. Energy Machines deltager nemlig i EUDP-projektet “Termovejen”, hvor virksomheden står for at opbygge det system der skal overvåge og styre komponenterne i termovejen.
Energy Machines har både kontorer i Danmark og i Sverige, og råder over en bred vifte af tekniske eksperter i bl.a. varmepumper og geotermiske løsninger. Om indmeldelsen udtaler Energy Machines at de gerne vil hjælpe med at accelerere Danmarks brug af integrerede energisystemer baseret på geotermisk varmelagring.
Foreningen glæder sig til at samarbejde med Energy Machines om at få termonet etableret blandt de større forbrugere, hvor der ofte er både et varmebehov og et kølebehov.