Hvad er Termonet Danmark?
Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der har til formål at fremme udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige løsninger. Medlemskredsen omfatter blandt andet kommuner, regionale myndigheder og organisationer, statslige aktører, vidensinstitutioner og private virksomheder i form af rådgivere, producenter, entreprenører, installatører, forsyningsselskaber, mv.
Du kan læse mere om foreningen på siden: Om foreningen
Hvad er et termonet?
Et termonet er et forsyningsnet af uisolerede rør, hvor der transporteres termisk energi på tværs af matrikler ved en temperatur tæt på jordtemperatur. Forsyningsnettet har frem- og returledninger af uisolerede plastikrør svarende til dem, som benyttes til vand- og gasforsyning. Ordet termonet er et nydannet ord, der har været brugt siden 2016 og som siden 2020 med succes er blevet udbredt af foreningen. Ordet dækker alene over ledningsnettet, der forbinder energikilder og varmepumper. Ordet termonet betegner en bestemt type fysisk ledningsnet og er dermed et navneord, der skrives med lille begyndelsesbogstav. Termonet indgår i det som internationalt benævnes for 4GDH (4th Generation District Heating, defineret ved smart styring) og 5GDHC (5th Generation District Heating and Cooling, defineret ved at samme distribitionsnet kan levere varme og køling).
Du kan se en grafisk fremstilling ved at følge dette link: Faktaark om termonet
Leverer et termonet fjernvarme?
Nej, ikke i sig selv. Termonettet er selve de rør, der udgør forsyningsnettet. Hvis der skal leveres fjernvarme, indgår termonettet i en samlet fjernvarmeløsning, på samme måde som isolerede fjernvarmerør indgår i et konventionelt fjernvarmesystem. For at kunne levere fjernvarme via termonet, skal der opsamles termisk energi fra jorden og/eller andre kilder, og der skal placeres decentrale varmepumper tæt på forbrugsstederne, enten på de enkelte matrikler eller i nabolaget. Fjernvarme baseret på termonet betegner en samlet fjernvarmeløsning og er i Danmark tidligere også blevet kaldt ”kold fjernvarme”.
Hvordan kan det være effektivt at flytte varme via et termonet, når rørene er uisolerede?
Varmeenergi kan flyttes ved forskellige temperaturer. Når der anvendes store varmepumper i konventionelle fjernvarmesystemer, føres varmen fra centrale produktioner, herunder også varmepumper, ud til forbrugerne i isolerede rør. Det giver typisk et varmetab i forsyningsnettet på omkring 20 %. Når der ved fjernvarme baseret på termonet anvendes decentrale varmepumper, kan geotermi og anden termisk energi flyttes ved jordtemperatur, frem til det sted hvor varmepumpen er placeret. Der er ikke varmetab i et termonet, tværtimod bidrager forsyningsnettet med opsamling af yderligere geotermisk energi.
Hvad er forskellen på decentrale og individuelle varmepumper?
Decentrale varmepumper ejes af et fjernvarmeselskab og indgår i det samlede produktions- og distributionsanlæg, som går på tværs af mange matrikler. Individuelle varmepumper forsyner en enkelt matrikel og ejes eller lejes af den enkelte grundejer.
Hvordan adskiller fjernvarme baseret på termonet sig fra individuelle luft-vandvarmepumper?
Et fjernvarmesystem baseret på termonet er mere energieffektivt end et antal individuelle luft/vand-varmepumper med tilsvarende kapacitet. Det skyldes primært, at jordens temperatur om vinteren er højere end luftens, og derfor bruges der hen over året mindre strøm i vand-vand varmepumperne. Med et termonet er det muligt at udnytte lokal overskudsvarme, hvilket ikke er muligt med luft-vand varmepumper. Fjernvarme baseret på termonet belaster generelt elnettet mindre end individuelle luft-vand varmepumper med tilsvarende kapacitet. Det gælder især spidsbelastning på meget kolde dage, hvilket er en afgørende faktor, når elnettet dimensioneres. Brug af termonet i stor skala kan dermed være med til at sænke behovet for udbygning af elnettet.
Hvordan adskiller finansieringen af fjernvarme baseret på termonet fra individuel jordvarme eller individuel luft-vand varmepumpe?
En fjernvarmeløsning baseret på termonet går på tværs af matrikler, og forsyningsnettet og anlæg til indvinding af termisk energi ejes af et driftsselskab, som det kendes fra almindelige forbrugerejede eller kommunale varmeselskaber. Ved lånefinansiering kan der etableres pant i det samlede fjernvarmesystem. Med kollektivt ejerskab og langsigtet finansiering kan man undgå store startinvesteringer for forbrugeren, hvilket fremmer den grønne omstilling.
Et individuelt jordvarmeanlæg med vand-vand varmpumpe eller en individuel luft-vand varmepumpe er knyttet til en enkelt matrikel, og hvis der er behov for lånefinansiering, er det noget den enkelte grundejer selv sørger for.
Hvor længe holder et fjernvarmesystem baseret på termonet?
Det ældste kendte termonet blev etableret i Tyskland i 1979 og er stadig i drift, herunder også med nogle af de oprindelige varmepumper. Plastikrørene som benyttes i et termonet har normalt 50 års garanti, og erfaringen fra vandforsyningen, der benytter samme type rør, er, at de kan afskrives over 75 år. Decentrale varmepumper koblet på et termonet afskrives normalt over 20 år, men har ifølge Energistyrelsens teknikkatalog en levetid på op til 40 år. Til sammenligning afskrives luft-vand varmepumper normalt over 15 år, og har ifølge teknikkataloget en levetid på op til 20 år.
Kan landsbyer få fjernvarme via termonet, hvis de ikke kan få almindelig fjernvarme?
Det afhænger af en konkret beregning. Ofte vil fjernvarme baseret på termonet kunne nå ud til tyndere befolkede områder end konventionel fjernvarme. De uisolerede plastikrør er billigere end isolerede stålrør. Plastikrør er nemmere at svejse sammen end stålrør, de kan pløjes ned (hvorefter landbrugsjorden stadig kan bruges til afgrøder), og hvis der er brug for det, kan de lægges med styret underboring. Samlet set er det billigere at etablere et termonet med plastikrør end et tilsvarende fjernvarmenet med isolerede stålrør. Behovet for antal tilsluttede forbrugere er generelt lavere for fjernvarme baseret på termonet end for konventionel fjernvarme, da forsyningsnettet er billigere at etablere.
Hvor placeres varmepumperne, når fjernvarmen leveres via termonet?
Det mest effektive er, at de placeres i de tilsluttede ejendomme det sted, hvor man normalt ville sætte en fjernvarmeunit. De kan også placeres uden for matriklen fx i en brønd, et skur eller en nærliggende bygning i nabolaget. Store varmepumper placeret i hos eksisterende fjernvarmeselskaber, kan også forbindes via termonet. I så fald benyttes isolerede rør fra varmepumpen frem til brugsstedet.
Hvem ejer termonettet og varmepumperne?
Når termonettet indgår i en fjernvarmeløsning, er det mest hensigtsmæssigt, at både anlæg til indvinding af termisk energi, termonettet og varmepumperne ejes og driftes af et forsyningsselskab. Drift og vedligehold bliver nemmere, mere effektiv og derfor billigere, når der anvendes samme eller nogle få forskellige typer varmepumper på alle forbrugssteder.
Hvis forholdene taler for det, kan et fjernvarmeselskab begrænse sit virke til termonettet og indvinding af den termisk energi. I så fald skal forbrugerne selv stå for indkøb, installation og drift af egen varmepumpe, evt. via en abonnementsordning.
Hvad er forskellen på konventionel fjernvarme, ultralavtemperatur fjernvarme og fjernvarme baseret på termonet?
– Den seneste generation af almindelig fjernvarme (kaldet 4. generation) benytter isolerede forsyningsnet med fremføringstemperatur ned til 60-70 ⁰C, det vil sige den temperatur der nødvendig for at kunne opvarme brugsvand. Der benyttes i stigende omfang centrale varmepumper, oftest af luft-vand typen.
– Ultralavtemperatur fjernvarme benytter isolerede rør med fremføringstemperaturen ned til 30-40 ⁰C, det vil sige den temperatur, der er anvendes til gulvvarme i moderne velisolerede huse. Der anvendes decentrale varmepumper til at hæve temperaturen på det varme brugsvand.
– Fjernvarme baseret på termonet (tidligere kaldet kold fjernvarme) benytter uisolerede rør med fremføringstemperatur omkring jordtemperatur, dvs. 0-10 ⁰C afhængigt af årstiden. Der anvendes decentrale varmepumper til at hæve temperaturen på både vand til opvarmning og varmt brugsvand. Da fremløbstemperaturen i et termonet sjældent når over 10 grader, kan det om sommeren levere passiv køling via cirkulationspumper uden brug af varmepumper.
Hvordan indvindes varmen, og hvor meget strøm bruges der?
Varmen opsamles almindeligvis som overfladenær geotermi, typisk fra et større område med vandrette slanger i en mark i 1-2 meters dybde eller varmespiraler eller lodrette lukkede jordvarmeboringer med typisk 5-200 m dybde. Der kan også anvende lokale kilder med overskudsvarme, for eksempel industri, renseanlæg og afværgeboringer. Forsyningsnettet (termonettet) bidrager typisk med opsamling af 10-50 % af den termiske energi. Hovedparten af den leverede varme (ca. 75 %) indvindes termisk, resten (ca. 25 %) udgøres af strøm til de decentrale varmepumper.
Er Danmark i front med etableringen af fjernvarme baseret på termonet?
Nej, der er en tilsvarende udvikling i mange andre lande. Danmark er imidlertid et af verdens førende lande, når det gælder udbredelse af konventionel fjernvarme til og med det som kaldes 4. generation, hvor fremløbstemperaturen ligger på 60-70 ⁰C. Det skyldes de veletablerede rammevilkår, som er fastlagt i varmeforsyningsloven, herunder muligheden for, at kommuner kan stille lånegarantier.
Fjernvarme baseret på termonet hører ind under, hvad der i EU-regi og internationalt kaldes for 5. generations systemer. Hvis Danmark ønsker fortsat at være med i front i forhold til fjernvarme, vil det i give mening at gøre det tydeligt, at også nye typer fjernvarme med lavere fremløbstemperaturer end 60-70 ⁰C er omfattet af varmeforsyningsloven.
EU-parlamentet vedtog i januar 2024 en resolution om geotermi, som opfordrer EU kommissionen til generelt at arbejde for offentlige lånegarantier til kollektiv varmeforsyning baseret på geotermi, svarende til muligheder for lånegarantier, som gælder for konventionel fjernvarme i Danmark. EU-parlamentet opfordrede derudover som et af de vigtigste punkter, til at kommissionen øger sit fokus på overfladenær geotermi, der generelt i hele EU er en overset ressource i forhold den grønne omstilling.
Hvorfor har jeg ikke før hørt om termonet og de muligheder det giver i forhold til fjernvarme og elnettets udbygning?
Der mangler desværre viden om de nye muligheder både hos statslige og lokale myndigheder og hos mange af de aktører, der arbejder med konventionel fjernvarme og elforsyning. Muligheden for at etablere fjernvarme baseret på termonet ville have været oplagt at bringe i spil, da kommunerne i 2022 blev pålagt at udsende ”varmebreve” til borgere uden fjernvarme, men det skete ikke.