Hinke Energi melder sig ind i foreningen
Vi kan i dag byde velkommen til Hinke Energi, som nyt medlem i foreningen. Hinke Energi tilbyder professionel rådgivning om valg af varmepumpe og arbejder med flere forskellige producenter. Virksomheden beskæftiger et landsdækkende team af dygtige fagfolk, der bl.a. tæller VVS’ere, elektrikere og køleteknikere. Om motivationen for at melde sig ind i foreningen oplyser Hinke Energi:
Vi ønsker at bidrage til en bred grøn omstilling, da vi idag hjælper kunder med totalløsninger inden for varmepumper (luft vand og Jordvarme), ønsker vi at deltage og være med til at udbrede kendskab og udførelse af fællesløsninger med brine, bidrage med den viden vi har fra vores nuværende virke.
I foreningen glæder vi os over at få endnu et medlem fra den udførende del af værdikæden. Vi ser frem til at samarbejde med Hinke Energi om at udbrede kendskabet og få udført flere termonet.