Dantonit

0 Kommentar(er)
767 Visninger

Velkommen til Dantonit
Dantonit er en del af NCC A/S og den eneste Skandinaviske producent af certificerede bentonit-produkter. Hos Dantonit udvinder vi vores bentonit fra vores eget brud på Tåsinge og skaber et omfattende sortiment af produkter, der anvendes til tætning af brønde og boringer ved større anlægsprojekter samt til membraner, der beskytter områder mod forurening.

Vandtætte løsninger skabt af naturlige materialer
I mødet med de stigende miljøudfordringer præsenterer Dantonit en række løsninger af bentonit, hvor der ikke er anvendt kemikalier eller tilsætningsstoffer for at opnå optimal tæthed. Bentonit, en særlig lerart og naturligt materiale, absorberer vand og bevarer dermed sin tæthed over tid. Dette gør det ideelt til løsninger, der forebygger forurening, nedsivning og beskytter områder mod eksempelvis skybrud. Vores bentonitprodukter er ikke kun ekstremt slidstærke, men har også en selvreparerende egenskab, hvilket sikrer langvarig holdbarhed.

Geotekniske boringer og jordvarme
Dantonits bidrag til termonet inkluderer vores produkt, DantoCon Thermal C2L, designet til forsegling af jordvarmeboringer. Når det kommer til forsegling af jordvarmeinstallationer, er kravene typisk høje, især når det gælder varmeledningsevne. DantoCon Thermal C2L er et nyskabende materiale, udviklet specielt for at øge varmeledningsevnen fra jordformation til jordvarmeinstallation. Dette pulverformige bentonitbaserede materiale skal blot blandes med vand, og så er det klar til pumpning.

Ved udviklingen har vi lagt stor vægt på pumpnings- og håndteringsegenskaberne. Resultatet er et materiale, der er let at arbejde med og ved korrekt opblanding opnår en letflydende konsistens under vandfasen.

Lær mere om Dantonits løsninger på: https://dantonit.dk/

Profiler

Gregersen Steffan

Overgaard Torben Boes

Nielsen Lars Møller

Brask Michael