Norsyn
Norsyn har stor erfaring med tekniske anlæg og er et førende ingeniør- og arkitektfirma i den danske energisektor. Vi består af ekspertmedarbejdere og en række avancerede applikationer til at gennemføre projekterne i højeffektive processer.
Norsyn har arbejdet med termonet siden 2017 og har været med til at detailprojekterer flere forskellige anlæg, som enten er realiseret, eller som er under opførelse. Norsyn har således blandt andet stået for systemdesign, myndighedsbehandling, dimensionering og detailprojektering af termonet udført for Lind og Risør i Bromarken, Jyllinge og på Rendebjergvænget i Tune samt for Høje Taastrup Fjernvarme i Vridsløsemagle, hvor opførelsen af det største termonet til eksisterende boligmasse i Danmark begyndte i slutningen af 2022 og fortsat er i gang.
Anlægget i Vridsløsemagle er noget, vi i Norsyn er særligt stolte af at have været en vigtigt del af, da projektet er det første af sin art i Danmark i så stor skala. Vi håber desuden på, at anlægget kan inspirere andre mindre landsbysamfund til at gå samme vej og etablere et termonet til glæde og gavn for både beboere, samfund og klima.
Anlægget, som blev etableret i 2023 og fortsat er under opførelse, har knapt 60 tilsluttede forbrugere i starttilslutning. Løsningen er dog dimensioneret, så alle Vridsløsemagles 110 husstande potentielt vil kunne blive tilkoblet, og det forventes, at flere vil slutte sig på i de kommende år.
I Norsyn har vi desuden bred erfaring med udarbejdelse af projektforslag og screeningsnotater for etablering af termonet, og vi er, qua vores praktiske erfaring med udførelsen af flere termonet til såvel nybyggeri som eksisterende boligmasse, i stand til at udarbejde realistiske projektforslag og screeninger, hvor der altid tages udgangspunkt i vores faktiske erfaringer fra tidligere projekter, med henblik på at danne et så reelt og realistisk billede af casen som muligt.
I Norsyn har vi desuden en holdning om, at vores projekter gerne skal ledes sikkert i mål, og vi tilbyder derfor altid vores kunder at følge projekterne hele vejen fra A-Z. Vi tilbyder således også at udføre byggeledelse og tilsyn under udførelse af projekterne, hvis vores kunder ønsker dette.