Dyssekilde

Dyssekilde, som ligger i Nordsjælland ved Frederiksværk og Hundested, er et lille landsbysamfund eller økosamfund baseret på fælles værdier som økologi, bæredygtighed, socialt fællesskab, respekt og tolerance (citat: Dyssekilde.dk). Fællesskabet rummer 91 husstande, med huse af meget forskellig karakter, udseende og energikrav. Med en fællesnævner for beboerne, der handler om bæredygtige løsninger, er det nærliggende, at også varmekilde er blevet valgt ud fra denne betragtning. Flere huse har eksempelvis etableret drivhuse i forlængelse at sydfacaden for at kunne høste solens varme. Termonet var derfor ligeledes en oplagt løsning. Termonettet i Dyssekilde blev etableret i 2007 som et alternativ til brændefyring, som er det mest udbredte alternativ, da området ikke har fjernvarme.

Aktører

Økosamfundet Dyssekilde har været bygherre på projektet og afholdt etableringsomkostningerne, samt lavet aftaler med de tilkoblede forbrugere.

Der er i alt tilsluttet 8 varmepumper, en 12 kW varmepumpe fra SVK i Fælleshuset, en 28 kW varmepumpe fra Thermia, der forsyner 7 rækkehuse (Bifrost) samt 5 varmepumper på hver 6 kW fra Vølund Varmeteknik i enfamiliehuse samt endelig en 16 kW varmepumpe fra Danfoss, der forsyner 2 huse, og som er forberedt på tilslutning af yderligere 2 små huse.

Løsningen

Bebyggelsestætheden i økosamfundet betød, at det ikke var muligt at nedgrave jordvarmeslanger til hvert enkelt hus. Derfor valgte man at etablere en fælles horisontal jordslangeløsning på et område, der ikke var udstykket. Området og det etablerede jordslangeanlæg ejes og drives derfor af foreningen Økosamfundet Dyssekilde, og der er oprettet en ”jordslangekontrakt” med husejerne, som indeholder varmepumpens nominelle ydelse. 80 % af denne nominelle ydelse vil være garanteret effekt.

Jordvarmen optages dels af optageslangerne på marken og dels af distributionsledningerne i land- og byzonen. Systemet forsyner fælleshuset og 14 enfamiliehuse fordelt på 8 varmepumper, der i alt yder 86 kW fordelt således:

• 1 stk. SVK 12 kW forsyner fælleshuset
• 1 stk. Thermia Robust 28 kW forsyner 7 rækkehuse
• 5 stk. á 6 kW i enfamiliehuse
• 1 stk. 16 kW Danfoss varmepumpe forsyner 2 huse, og muligvis senere 2 små huse

Kollektordelen, der befinder sig på landzoneområdet, og består af:

8 kollektorsløjfer á 300 m (32 mm), nedgravet 0,8-1,2 m med en afstand på 1 m. Tilsluttet 2 manifold, afspærringsventiler, lukket ekspansionsbeholder med en membran mellem brinen og en luftpude. Den kolde manifold er vist med blåt, den varme manifold er vist med rødt. Den totale længde er således 2,4 km. Design er 20 W varmeydelse pr. meter kollektorslange, dvs. samlet længde burde være 4,3 km (86 kW / 20 W)

Distributionsdelen består af to hovedledninger (90 mm diameter) og 7 manifold med tilslutning af varmepumperne via stikledninger (50 mm) og ventiler. Hver hovedledning består af et ”varmt” fremløbsrør og et koldt returløbsrør, nedlagt i samme rende; fremløbsrøret i 1,7 m dybde og returløbsrøret i 0,8 m dybde. Brineflowet drives dels af brinepumperne i de tilsluttede varmepumper og dels af en hjælpepumpe i serie med den manifold, hvorfra kollektorslangerne udgår.

Brinen består af 25 % IPA-sprit og 75 % vand

Da projektet blev stoppet pga. økonomiske hensyn, mangler nettet nu kapacitet i jordvarmeslangerne i forhold til hvad der var oprindeligt planlagt, og derfor anvender nogen huse luft til luft-varmepumper som supplement til tidligere opvarmningsform.

Efter indsættelse af hjælpepumpe i serie med den kolde manifold (hvorfra kollektorslangerne udgår) yder anlægget tilstrækkeligt til at forsyne de tilsluttede varmepumper.

Økonomi

Anlægsudgifter i 2016 var på 712.000 kr. hvoraf 430.000 kr. er betalt af brugerne i tilslutningsafgifter (5.000 kr./kW nominel varmeydelse). Brugerne betaler et årligt drifts- og dækningsbidrag efter samme fordelingsnøgle som tilslutningsafgiften. Herfra kommer et bidrag til dækning af anlægsunderskuddet.

Brugerne betaler et årligt drifts- og dækningsbidrag, der beregnes efter samme nøgle som tilslutningsafgiften. Derudover afregner man selv strøm og vedligeholdes af varmepumpen.

Væsentlige erfaringer

• Anlægget blev dyrere end forventet, og etableringen blev derfor stoppet før planlagt. Termonettet i Dyssekilde er derfor underdimensioneret, så det meste opvarmning i området sker stadig med individuelle løsninger såsom halmfyr, brændefyr og luft til vand-varmepumper.
• I kollektordelen observeres der, mod forventning, ikke problemer med for lav brinetemperatur, hvilket bl.a. skyldes at hoved- og stikledninger optager varme. Det vurderes alligevel, at kapaciteten er fuldt udnyttet, hvorfor der ikke tilsluttes flere varmepumper.
• Selvom man lokalt har oplevet at anlægget blev dyrere end forventet, er der tale om et særdeles billigt termonet, hvis man sammenligner med den tilsluttede varmepumpeeffekt og husker på at der er tale om forsyning af eksisterende huse.
• Der har været problemer med udligning af det skiftende trykfald over optageslangerne på marken. En del af problemet er styringen af pumpen, som i dag er en internetbaseret løsning, og planlægges erstattet af en lokal løsning.
• Torupfonden, som står bag Økosamfundet Dyssekilde, overvejer at etablere et termonet (”nær fjernvarme”) for hele landsbyen Torup.

Mere information om projektet

Økosamfundet Dyssekilde har en kort side, hvor projektet beskrives: http://www.dyssekilde.dk/jord
På denne side kan man også tage kontakt til folkene bag og høre mere om projektet.