Nymøllevej i Barmer

På Nymøllevej i Barmer i Aalborg Kommune blev der for cirka 20 år siden etableret et mindre termonet. Initiativet blev taget af Henning Pallesen, der bor og driver varmepumpevirksomheden R290.dk på Nymøllevej.

Varmepumpevirksomheden har i forbindelse med udvikling og tests i det daglige periodevis en stor mængde overskudsvarme, mens behovet for varme og køling skifter med den kolde og varme tid på året. Grundet tæt bebyggelse på grunden var der ikke mulighed for at etablere et jordvarmeanlæg, men det var der hos genboen. På den modsatte side af vejen ligger nemlig en privat erhvervsejendom, som ligeledes har et stort varmebehov, og også et friareal, som kunne rumme jordvarmenettet.

Efter succes med implementering af termonettet på Nymøllevej spredtes ordet til en sidevej, Spættevej, som henvendte sig til Henning Pallesen med ønsket om at lave endnu et termonet (se casen om Spættevej).

Aktører

Henning Pallesen har været initiativtager, og varmepumpevirksomheden R290.dk beskæftiger sig med teknikken i og udviklingen af bl.a. varmepumper, og havde dermed den tekniske viden bag udformningen af termonettet.

Til hjælp med selve etableringen blev der hyret underleverandører til montage af varmepumper, entreprenører til gravearbejde, samt VVS’ere og håndværkere.

Løsningen

Der er i alt tre bygninger koblet på Nymøllevejs termonet: en villa, en fabrik med hhv. overskudsvarme og varmeforbrug, og en privat erhvervsejendom. Anlægget anvendes både til køling og varme.

Energikilden til termonettet består af 1.000 meter vandretliggende jordvarmeslanger og forsyner to varmepumper på hver sin grund. Brinen består af 20% sprit og 80% vand.

Den ene varmepumpe opvarmer to bygninger, er på 16 kW og bruges til opvarmning af en ejendom på 1.200 m2. Grundejeren stod dengang og skulle gennemføre en totalrenovering af sit hus, inklusiv varmelægning, hvormed en væske-vand varmepumpe blev anskaffet og tilsluttet ledningsnettet.

Den anden varmepumpe er på 25 kW og anvendes blandt andet til opvarmning af produktionslokaler, hvor der produceres varmepumper. Samt en test-station til de varmepumper, der produceres. Teststationen leverer periodevis overskudsvarme til slangerne. Det sker, når der testes varmepumper på op mod 100 kW. Vandkøleanlæg og varmevekslere sørger for, at den overskydende procesvarme bliver ledt ud i jordslangerne. Der er ingen anden køleenhed på produktionen end slangerne. Varmepumpevirksomheden har i forbindelse med diverse tests arbejdet med energifangere, som ligeledes er blevet anvendt i termonettet. Det er en fabriksfremstillet unit, som stilles ude i det fri, og hvis lufttemperaturen er højere end jordtemperaturen ved 1 meters dybde, aftager den energi fra bl.a. vind og sol og lagrer det i termonettet.

Økonomi

Grundet projektets næsten 20-årige levetid er de præcise omkostningsmæssige omstændigheder ikke længere tilgængelige.

Forbrugerne tilkoblet termonettet betaler ikke for varmen, men blot for den strøm varmepumperne bruger.

Erfaringer

• Generelt er det billigere at lave et termonet end at lave individuel jordvarme, særligt på grund af etableringsarbejdet der kræves ved jordvarmeanlæg.
• Ved termonet bliver forbrugernes haver ikke ødelagt, da jordvarmenettet etableres på et areal, der ikke støder til huset, fx på en mark der ellers bliver brugt til afgrøder eller lignende. Det er derfor billigere, end hvis boligejere selv får etableret jordvarme, fordi nedgravning mv. bliver en fælles udgift.
• Termonet kan bidrage til virksomheders grønne profil. Mange virksomheder har overskudsvarme, som kan bidrage til et termonet, samtidig med at virksomheden kan blive fri for deres udendørs kondensatorer og ventilatorer. Samtidig kan naboerne få gavn af spildvarmen.
• Der har været stor glæde fra energifangeren. Den temperaturforskel, der var på brinen i jordslangenettet, har været tydelig.