SEP Sønderjyllands Landdistriktspulje projekt: ”Globalt udsyn og lokal handlekraft”

30. maj 2022
Af Søren Skjold Andersen
0 Kommentar(er)
1279 Visninger

Sønderborg Kommune står sammen med de øvrige sønderjyske kommuner Tønder, Aabenraa og Haderslev, bag denne ansøgning med ét landsbyområde i hver kommune som hovedaktør.

De fire sønderjyske kommuner indgik i 2019 et samarbejde om at skabe et solidt grundlag for den fremtidige energistruktur i Sønderjylland: Strategisk energiplanlægning Sønderjylland, SEP Sønderjylland.

Sekretariat for strategisk energiomlægning, SEP Sønderjylland, har været tovholder på en analyse og drøftelse af de udfordringer, der er i forhold til, hvordan fremtidens energisystem skal indrettes, hvilket er finansieret via et tilsagn fra Syddanske Vækstfond, som senere er overtaget af Region Syddanmark.

Analyserne har været drøftet på tværs af de fire kommuner, og skal medvirke til, at der kan træffes robuste beslutninger på et oplyst grundlag, når der i de kommende år lokalt skal investeres milliarder i nye produktionsanlæg, infrastruktur og energibesparelser. Resultaterne af samarbejdet er en række pejlemærker og handlinger frem til 2023.

Derudover har SEP Sønderjylland haft endnu et tilsagn fra Syddansk Vækstfond, med titlen ”Individuelle varmeløsninger ude i område”, hvilket var afsættet til, at SEP Sønderjylland arrangerede en bustur for de lokale ildsjæle fra lokalområderne, politikere, landdistrikts koordinatorer og varmeplanlæggere tilbage i efteråret 2020 og samtidigt meldte sig ind i Termonet Danmark. Sekretariatet havde den holdning, at termonettet ville kunne løse nogle af de udfordringer, hvor de individuelle løsninger ikke ville være svaret, og hvor fjernvarmen ikke kunne nå ud. Landdistriktspulje projektet med de 4 pilotlandsbyer, er en fortsættelse af det arbejde SEP Sønderjylland har haft fokus på, ude i område 4, siden sekretariatet blev etableret i starten af 2019.

Landdistriktspulje projektet

Èn af handlingerne er etablering af pilotlandsbyer / demonstrationsområder, hvor der kan undersøges, hvilke af de forskellige fremtidige forsyningsmuligheder – f.eks. fælles indkøb af individuelle eller fælles varmepumpeløsninger, termonet/kold fjernvarme m.m. – der kan være relevante for de enkelte pilotlandsbyområder. Dette projekt udgør grundlaget for test af varmeforsyningsmuligheder lokalt, idét landsbyerne i de fire kommuner på tværs undersøger, kvalificerer og modner mulige bæredygtige løsninger, der efterfølgende kan installere og afprøves.

De fire sønderjyske kommuner er projektejere med Sønderborg som ansøger, mens SEP-sekretariatet er tilkoblet med projektleder, Helle Eckmann (specialkonsulent med mange års erfaring som projektledelse med opgaver, som går på tværs af både afdelinger, geografiske enheder og kommuner, både fra energibranchen og andre fagområder).

Hovedaktørerne i projektet er fire landsbysamfund/områder, som repræsenterer hver sin kommune. De fire kommuner indgår som ligeværdige partnere i projektet og vil stille fagviden om borgerinddragelse, organisering af lokalsamfundenes udviklingsarbejde, kommunal energiplanlægning, lovgivning og forpligtelser til rådighed for projektet via medvirken fra landdistriktskoordinatorerne og varmeplanlæggere. Desuden inddrages eksterne interessenter, der bliver relevante for projektet som eksempelvis varmeforsyningsselskaber. Projektpartnerne har stor erfaring med projektarbejde, samskabelse og strategisk udviklingsarbejde, hvilket skaber et solidt fundament for ansøgningen.

Projektet administreres af Sekretariat for landdistrikter i afd. Bæredygtighed, Natur og Landdistrikter i Sønderborg Kommune, der i flere omgange har administreret midler fra “Landdistriktspuljen”, LAG-midler og Interreg-midler samt eksterne puljer – opgaverne udføres af Carl Erik Maae, landsbyudvikler og Connie M. Skovbjerg, landdistriktskoordinator. Marie Grove Ingildsen, civilingeniør / byplanlægger, Plan &

Myndighed, har ansvaret for tilblivelsen af varmeplanen i Sønderborg Kommune og bidrager med sin faglige viden.

Projektets formål:

Projektets resultater deles løbende på tværs (nytænkning) og formidles, så alle landsbycases kan udnytte

synergien, der opnås ved disse parallel forløb. Projektets formål er at undersøge mulighederne for etablering af fælles varmeløsninger uden for kollektive forsyningsområder (område 4). Der udarbejdes forretningsplaner for etablering af fælles varmeløsninger i de deltagende landsbyer, hvor det viser sig at være rentabelt, og der samtidig er den fornødne opbakning. Projektet skal samle borgerne, afklare mulige

løsningsforslag, screene, kvalificere, informere, projektudvikle, udarbejde forretningsplaner og løbende synliggøre med en afsluttende konference for beslutningstagere og landsbyer forud for en mulig implementering.

I forbindelse med et tæt samarbejde mellem Varmeplanlæggere, Landdistriktskoordinatorer og SEP Sønderjylland har vi fået øje på landsbyernes ønske og behov for lokale varmeløsninger som bidrag til den grønne omstilling

Et godt alternativ til individuel udskiftning vil være organisering af energifællesskaber i landsbyer uden for kollektiv forsyning. Et energifællesskab kan producere, lagre, konvertere og forbruge el og varme til egne formål.

Når landsbysamfund vil tage ansvar for en grøn omstilling, hvor det bl.a. handler om at påtage sig større juridiske, forsyningsmæssige og økonomiske opgaver, bevæger de deltagende landsbyer sig ud i et for dem ukendt og forpligtende område. Men på tværs af de fire sønderjyske kommuner, vil projektet kvalificere

beslutningsgrundlaget for fælles varmeløsninger i et lokalt/offentlig samarbejde ved at bevæge sig gennem 7 faser med flere typer aktiviteter: Sondering af interesse blandt borgerne samt mobilisering er sket forud fra denne ansøgning, hvor de deltagende landsbycases har efterspurgt samarbejde. Forventningen er, at der gennem projektet vil opstå interesse i flere landsbyer. Screening og forprojekter betyder, at der undersøges mulige løsninger på et overordnet niveau i hver landsbycase. Borgermøder; præsentation

af forprojekterne, hvor mulighederne og perspektiver for fremtidige varmeløsninger præsenteres og drøftes. Fokus på bygningsrenoveringer i form at informationskampagne på tværs af de fire kommuner, idet energirenoveringer af de enkelte boliger fortsat har højeste prioritet. Dette skal ses i sammenhæng med, at kapaciteten af en varmepumpe afhænger af husenes energitilstand. Bedre energimærkning fordrer en mindre varmepumpe. Projektering og dimensionering; her udføres beregninger på faktuelle data inklusiv mulige synergier (f.eks. afstemning med gravearbejde ved kloakering/separering af kloak).

Forretningsplan for en fælles varmeløsning udarbejdes på baggrund af projektering og dimensionering. Planen indeholder forslag til organisering, anlægsinvesteringer, driftsbudget, tidsplan, administration, interesse fra mulige samarbejdspartnere/aktører, myndighedsbehandling o.lign. Konference med national fokus på lokalvarmeløsninger og videndeling fra projektet. En fælles varmeløsning udspringer af borgerinddragelse med styrket samarbejde på tværs og sikrer, at byrden løftes i flok, hvilket kan gøre finansieringen lettere tilgængelig og antageligvis øge værdien af husene. Begrundelsen findes i, at et energifællesskab kan optage billigere lån med længere løbetid, fungere som aftager af el til varme og opladning af biler på tarif-vilkår, der er bedre end husholdningstilslutninger. Desuden har et fælles anlæg med en samlet produktion over 250 kW adgang til at søge om kommunegaranti ved låntagning. Et energifællesskab kan omfatte borgere, boligforeninger, butikker, virksomheder og kommunale

institutioner, der etablerer en ikke-kommerciel, juridisk registreret forening eller andelsvirksomhed. Projektet vil afdække og udfordre gældende regler og lovgivning på området.

Projektet sigter på følgende konkrete produkter: Videndeling på tværs gennem etablering af ERFA-netværk mellem de fire landsbycases, herunder fælles informationsmaterialer om energioptimering af boliger Konkret forprojekt med screenings resultat for hver landsbycase Forretningsplaner for de rentable

Landsbycases En afsluttende konference med opsamling af erfaringer Hvad er projektets langsigtede effekter? På sigt kan energifællesskabet inddrage andre aktiviteter ved at supplere individuelle eller fælles solceller og investeringer i lokale vindmøller. Initiativerne bidrager samlet set til at nå de nationale, kommunale og lokale mål om nedbringelse af CO2-udledningen. Dette er landsbyernes bidrag til at nå målene bag pejlemærkerne i SEP Sønderjyllands kommissorie for områder uden for kollektive forsyningsområder, hvilke er fossilfri varmeforsyning, ny opvarmning etableres primært som brændselsfri løsninger og udbredelse af individuelle og kollektive varmepumpeløsninger.

Energifællesskaber – termonet:

De nuværende tilskudsordninger fokuserer og tilgodeser individuelle løsninger og det kan være svært for den enkelte boligejer at indtræde i et fællesskab, hvor der fx etableres et termonet, fordi der afgives selvbestemmelse. Dette forstærkes, hvis der ikke er en synlig og af partnerne godkendt forretningsplan for projektet, hvor der er gennemsigtighed mht. tariffer, bureaukrati, tilskudsordninger, forpligtigelser, teknisk specifikationer, vedligeholdelse, rentabilitet m.m. Rentabiliteten trues, hvis kommunernes energiplaner og udlægning af fjernvarmeområder ikke er fastlagt for en længere, fremtidig periode.

Projektets geografi:

Projektets økonomi:

Der er modtaget 457.000 kr i tilsagn fra puljen, hvor hver pilotlandsby råder over 100.000 kr til screening, analyser, beregninger mm, som er fastlagt i hvert af de fire pilotlandsbyers budget.

De fire SEP Sønderjylland kommuner bidrager med egenfinansiering i form af timer fra både en Landdistriktskoordinator og en varmeplanlægger fra hver af de fire kommuner og SEP Sønderjylland stiller projektledelse, procesledelse og faglig ekspertise til rådighed.

Tags: