Rejsehold hjælper med kollektiv varmeforsyning, afventer politisk beslutning om termonet
GridTech har skrevet en en artikel om rejseholdet for lokal fællesvarme hos Gate 21. Artiklen har fået titlen Rejsehold skal hjælpe gas- og olielandsbyer med kollektiv varmeløsning: Politisk nølen giver uvished.
Rejseholdet tager rundt i Region Sjælland og hjælper kommuner og borgere med de indledende overvejelser omkring kollektiv varmeforsyning, i de områder hvor der ikke er planlagt udrulning af fjernvarme allerede. Hjælpen er teknologineutral, og kan derfor både resultere i løsninger med fjernvarme med traditionelle isolerede rør eller fjernvarme baseret på termonet.
Foreningen har bidraget til den sidste del af artiklen, som beskæftiger sig med den manglende politiske afklaring af, hvorvidt termonet også i fremtiden vil være omfattet af varmeforsyningsloven. At termonet må anses for at være omfattet af varmeforsyningsloven følger af en vejledende udtalelse om “Kold fjernvarme i Silkeborg” som Energistyrelsen sendte til Dansk Fjernvarme i 2016, der kan læses her.
I 2022 lavede Energistyrelsen en ny vejledende udtalelse, som også dannede baggrund for et ministersvar. I denne vejledende udtalelse konkluderer Energistyrelsen (egen fremhævning): “Det er Energistyrelsens vurdering, at kold fjernvarme/termonet, som konstruktionen foreligger oplyst for og forstået af Energistyrelsen, ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand.”
Udfordringen med den vejledende udtalelse er dog, at det indeholder en misforståelse af den væske, der transporteres i et termonet. Sagsfremstillingen starter uproblematisk på følgende måde: “Energistyrelsen forstår, at et termonet består af uisolerede plastrør, der transporterer brinevæske med en gennemsnitlig temperatur på 5-10°C.”
Mere problematisk bliver det lidt senere, hvor der står (egen fremhævning): “Hvor man traditionelt modtager fjernvarme i isolerede rør som varmt vand, som er opvarmet på et varmeværk, så modtager flere boliger ved kold fjernvarme/termonet modsætningsvist en større mængde uopvarmet brinevæske i uisolerede rør.”
At der tales om uopvarmet brinevæske er essentielt. Varmeforsyningslovens § 2 angiver at “Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand” Så langt så godt. Et termonet leverer utvivlsomt energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Derudover skal termonet også kunne karakteriseres som én af de anlægstyper, der nævnes i paragraf § 2, og her går det galt (egen fremhævning): “Energistyrelsens vurdering bygger således på det forhold, at kold fjernvarme/termonet hverken fremfører andre brændbare gasarter end naturgas eller fremfører opvarmet vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.”
Misforståelsen ligger i ordet “brinevæske”, idet Energistyrelsen overser, at “brine” er en betegnelse for vand, der er tilsat frostsikringsmiddel. Derudover er et termonet et overfladenært geotermisk anlæg. Af denne grund giver det mening at henholde sig til den vejledende udtalelse fra 2016, der i modsætning til udtalelsen fra 2022 konkluderer (egen fremhævning): “Derudover vurderes det, at konceptet kan karakteriseres som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., da det kolde fjernvarmevand anses som værende opvarmet. Dette skyldes, at der skal tilføres energi for at opretholde en konstant temperatur på 5 – 10 grader, da de individuelle varmepumper elleres vil nedkøle fjernvarmevandet.”
Energistyrelsen har efterfølgende skudt bolden over til politikerne på Christiansborg, og anbefalet en revidering af varmeforsyningsloven, så det bliver tydeligt om man politisk ønsker at termonet er omfattet eller ej. Af samme grund udtaler bestyrelsesformand for Termonet Danmark, Søren Skjold Andersen til GridTech:
Man er nødt til fra politisk side at gøre op, om man vil afvikle eller sikre levedygtige landsbyer. Vil man sikre levedygtigheden, bør man også finde en måde at sikre kommunal lånegaranti til kollektiv varmeforsyning baseret på termonet og en ordentlig forbrugerbeskyttelse med velkendte rammevilkår. For det er særligt i landdistrikterne, at godkendelse efter varmeforsyningsloven er nødvendig for at kunne involvere etablerede fjernvarmeselskaber og at sikre finansiering.
Den manglende politiske afklaring har gjort nogle kommuner tilbageholdende med at godkende projektforslag der indeholder termonet, mens andre kommuner støtter sig til den vejledende udtalelse fra 2016 indtil varmeforsyningsloven evt. måtte blive ændret. Foreningen opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til hurtigst muligt at fjerne usikkerheden, så projekter med termonet i alle landets kommuner kan forsætte deres fremdrift.
