Ringkøbing-Skjern Kommune er nyt medlem i foreningen
Foreningen kan endnu engang byde velkommen til en kommune, der har meldt sig ind i foreningen. Denne gang er det Ringkøbing-Skjern Kommune, der har valgt at melde sig ind. Om motivationen for at deltage i foreningens arbejde, skriver Henning Donslund, der repræsenterer Ringkøbing-Skjern Kommune i foreningen:
Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2008 arbejdet med klima og energi. Vi har fokus på at omstille fra fossile kilder til vedvarende energi. Det gælder også rumopvarmning. Vi finder løsninger baseret på termonet meget interessante, især som fælles varmeløsning i landsbyer.
Inden længe afholder Ringkøbing-Skjern Kommune, ligesom mange andre kommuner i de her tider, et større møde for kommunens borgere. På mødet bliver borgerne præsenteret for forskellige veje til at omstille varmeforsyningen, herunder termonet.
I foreningen glæder vi os til at samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om at udbrede kendskabet til termonet i kommunens landsbyer.