Svendborg Kommune melder sig ind i foreningen
Endnu en kommune har besluttet sig for at melde sig ind hos Termonet Danmark. Motivationen for at blive medlem er, at Svendborg Kommune er interesseret i at følge med i udviklingen af nye varmeløsninger, der kan bidrage til reduktion af kommunens CO2-udledning.
I foreningen er vi glade for interessen og glæder os til at samarbejde med Svendborg Kommune. Potentialet for at reducere CO2-udledningen med termonet er markant. Varmen leveres gennem jordvarmepumper – store som små – og her vil omkring en tredjedel af energien komme fra selve termonettet, der enten er bundet op på jorden som energikilde eller f.eks. spildvarme. Den sidste fjerdedel leveres fra elnettet, hvorfra CO2-udledningen også falder med den stigende andel af vedvarende energi.