Sydstevns Energifællesskab er nyt medlem
Foreningens tilbud om at borgergrupper kan melde sig ind til nedsat kontingent er blevet taget godt imod. Således er Sydstevns Energifællesskab den tredje borgergruppe på én måned, der melder sig ind i foreningen. Der er tale om en særdeles aktiv flok ildsjæle, der har organiseret sig i Sydstevns Energifællesskab. Det fremgår tydeligt af en artikel og et indslag, som TV2 Øst lavede i slutningen af august: Folk på Stevns vil have grøn energi – men nyt lovforslag spænder ben
På hjemmesiden for Sydstevns Energifællesskab kan man læse mere hvordan der er udarbejdet en forundersøgelse af 11 byer i området, med henblik på at kunne tilbyde lokal og medlemsejet grøn strøm og varme på Sydstevns.
I foreningen har vi allerede haft besøg på vores medlemsmøder fra Sydstevns Energifællesskab, og nu glæder vi os til et endnu tættere samarbejde med medlemmerne af energifællesskabet.