Viessmann melder sig ind
Foreningen kan byde velkommen til Viessmann, der netop har meldt sig ind. Viessmann er en tysk familieejet virksomhed, der blev stiftet i 1917, og nu ledes af fjerde generation i familien. Virksomheden har i dag mere end 14.500 ansatte og er repræsenteret over hele Europa. Viessmann kom til Danmark i 1989 og har en lang række installatører og samarbejdspartnere, der tilbyder virksomhedens løsninger inden for varme, køling og ventilation.
Viessmann har bl.a. en serie af jordvarmepumper på det danske marked, der også kan kombineres med virksomhedens “Natural cooling boks”, der giver mulighed for at levere passiv køling til boligen uden brug af varmepumpens kompressor. Viessmann Danmark har valgt at melde sig ind i foreningen, da de anser termonet for at være en interessant løsning.
Fra foreningens side glæder vi os til at samarbejde med endnu en varmepumpeproducent, om at udbrede og udvikle termonet i Danmark.