Generalforsamling 2025

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Generalforsamling 2025

0 Kommentar(er)
187 Visninger

Foreningens ordinære generalforsamling afholdes i 2025 mandag d. 24. marts kl. 12.30 til 14.00.

Endelig dagsorden foreligger herunder. Det vil være muligt enten at deltage fysisk eller via Microsoft Teams.
Dagen arrangeres sammen med vores medlem Energifællesskaber Danmark, der også afholder generalforsamling samme dag.
Fra 14.00 til 14.30 vil der være et indlæg fra Skårups Bæredygtige Energifællesskab

Dagsordenen ser således ud:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Beslutning om mødets lovlighed
  3. Formandens beretning
  4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
  5. Forelæggelse af budget
  6. Størrelse på medlemskontingenter for det kommende år
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af medlemmer til bestyrelsen herunder suppleanter
  10. Valg af revisor eller kasserer
  11. Forslag om vedtægtsændringer
    • Klargøre foreningen til at blive en international forening, f.eks. § 1, stk. 1, § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 3, stk. 7, § 5, stk. 1, sidste pkt.
    • En udvidelse af formål i § 2, stk. 2
    • Introduktion af nye medlemsgrupper – § 3, stk. 6 og 7, § 5, stk. 1, § 10, stk. 8
    • Andre mindre justeringer, bl.a. i forhold til kommunikation, kassererposten, bemyndigelse til ikke-substantielle vedtægtsændringer mv.
  12. Eventuelt

Fristen for indsendelse af forslag er udløbet, og der er ikke indkommet noget.

I ulige år er der almindeligvis valg til formandsposten og én bestyrelsespost:

  • Søren Skjold Andersen er på valg som bestyrelsesformand (modtager genvalg)
  • Søren Erbs Poulsen er på valg som bestyrelsesmedlem (modtager genvalg)

Marianne Bredgaard Karlsson har været næstformand i bestyrelsen siden Kristina Søgaard trådte ud i slutningen af 2024.
I forbindelse med generalforsamlingen udtræder Marianne fra bestyrelsen og stiller sig igen til rådighed som suppleant.

Bestyrelsen indstiller til at generalforsamlingen vælger Bettina Møller Mikkelsen, der er partner i Hulgaard Advokater som næstformand i bestyrelsen.
Tidlige medlemmer af foreningen genkender sikkert navnet, da Bettina har været repræsentant for en anden organisation i foreningen nogle år tilbage.
Hun var ligeledes involveret i den juridiske rådgivning omkring etableringen af termonettet i Skjoldbjerg og har delt ud i af sin viden ved et medlemsmøde i Skjoldbjerg.

Der er ikke kommet nogen rettidige forslag om kandidater til bestyrelsen fra medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes i et hybridformat, hvor man enten kan deltage i generalforsamlingen online eller fysisk hos Skårup Kultur Og Idrætscenter, Åbyvejen 43, 5881 Skårup Fyn.
For de fysiske deltagere vil der være mulighed for at få en sandwich fra kl. 12.00.

Da vi ønsker at foretage vedtægtsændringer i år, har vi brug for at mindst 1/3 af foreningens medlemmer deltager.
Ønsker du at deltage, uanset om det er fysisk eller elektronisk, skal du blot acceptere den mødeindkaldelse, der er fremsendt via email.
Ønsker du ikke at deltage i generalforsamlingen bedes du afslå invitationen.

Ved fysisk fremmøde er det nødvendigt at du tilmelder dig ved at sende en mail til formanden på sa@skjold-andersen.dk

Detaljer

Dato:
24. marts
Tidspunkt:
12:30 - 14:30
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:

Arrangør

Termonet Danmark
E-mail
kontakt@termonet.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Skårup Kultur og Idrætscenter
Åbyvejen 43
Skårup Fyn, 5881 Denmark
+ Google Maps

Smid en kommentar