Aktuelt lovforslag er baseret på en forkert og misvisende brug af ordet termonet

Der er i øjeblikket høring af et forslag til lov om ændring af varmeforsyningsloven. Et lovforslag, der i bemærkningerne udtrykker en ambition om at fjerne alt usikkerhed og uklarhed om reguleringen af termonet. En usikkerhed der har hersket siden 2020, og som blandt andet skyldes en vejledende udtalelse, der indeholder tekniske misforståelser. Desværre bygger lovforslaget videre på en af de grundlæggende misforståelser, ved at bruge ordet “termonet” forkert. Dermed fjerner lovforslaget ikke usikkerheden omkring regulering af termonet, men introducerer i stedet en ny tvivl om hvorvidt ultra lavtemperatur fjernvarme fremover vil være omfattet af varmeforsyningsloven.

Ser man bort fra den forkerte brug af ordet, og forsøger at begribe intensionen med lovforslaget, dukker der flere misforståelser op. Klimamonitor, der er et uafhængigt nyhedsmedie, som beskæftiger sig med den grønne omstilling, har i en artikel haft kontakt med flere politikere om lovforslaget. Her giver både Linea Søgaard-Lidell fra Venstre og Henrik Frandsen fra Moderaterne udtryk for, at fjernvarme baseret på termonet er økonomisk udfordret af anlægspriser, der er højere end alternativet.

Det er en opfattelse, der har bredt sig blandt de politiske partier, på trods af at der er lavet massevis af screeninger og projektforslag for konkrete projekter, der har vist at fjernvarme baseret på termonet er totaløkonomisk billigere end alternativet. En række toneangivende danske rådgivere har i mange screeninger og projektforslag i landdistrikterne over hele landet vist, at termonet-fjernvarme ud fra en totaløkonomisk betragtning i en lang række tilfælde er både billigere og mere energieffektivt end individuelle luft/vand-varmepumper. Disse tal er desværre ikke blevet formidlet til de politiske beslutningstagere. Ministeriet har alene formidlet tal for anlægsomkostninger, der er taget ud af den kontekst de er produceret i og viderebearbejdet, som påpeget af fem rådgivere, der har udtalt kritik af fremgangsmåden.

Og det er netop totaløkonomien for borgeren og samfundet, der er det vigtige. Hvis anlægsprisen var det altafgørende parameter, kunne fire eldrevne varmeblæsere fra det lokale byggemarked til en pris på 1.000 kr. sagtens varme de fleste huse op. Det ville dog være dyrt i drift og overbelaste elnettet, hvis vi alle gjorde det i stor skala. Derfor har politikerne vedtaget rammebetingelser, som sikrer at vi benytter os af mere energieffektive løsninger.

Derfor er det lidt overraskende at politikerne bag det aktuelle lovforslag lader til at synes, at en samfundsnyttig teknologi skal rubriceres som “et privat anliggende”, som skal have ringere finansieringsvilkår end andre kollektive løsninger. At sige, at finansieringen af et energirigtigt alternativ er et privat anliggende, som man frit kan etablere, svarer til at man for ti år siden sagde, at alle var frie til at købe en elbil. Det er principielt korrekt, men strukturelt forkert i forhold til at understøtte den grønne omstilling.

I artiklen fra Klimamonitor påpeger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten vigtigheden af, at der indsendes høringssvar, idet der stadig vil pågå politiske forhandlinger. Foreningen har indsendt sit høringssvar mandag d. 20. august, og en væsentlig del af høringssvaret er publiceret i et debatindlæg på Klimamonitor. For de interesserede er det muligt at læse det fulde høringssvar her:

Alle der har interesse i at sikre tydelige rammevilkår for termonet opfordres til at indsende høringssvar senest i morgen d. 22. august.