Grønnegade i Skjoldbjerg

Termonettet er etableret i 2017, hvor tre eksisterende huse bygget i henholdsvis 1970erne og i år 2000 blev tilkoblet. Husene ligger på Grønnegade i Skjoldbjerg i Billund Kommune.

Termonettet opstod i forbindelse med projektet ”Kollektiv Opvarmning i LandDistrikterne” (forkortet KOLD), men projektet KOLD har dog ikke finansieret selve termonettet. Det blev derimod finansieret af HeatPlan, der senenere blev købt af GeoDrilling, som også ejer nettet i dag.

Aktører

GeoDrilling har været bygherre og har leveret boringerne, samt lavet termiske responstest.

Klimadan har leveret varmepumperne og rørene til termonettet.

Thermia har produceret varmepumperne.

Hejnsvig Maskinstation stod for nedgravning af nettet.

Bække Entreprenørforretning stod for at lave styret underboring under fredskov.

Landinspektørcentret Jeppesen stod for opmåling af nettet.

Penta Advokater har lavet tinglysning og diverse juridiske dokumenter.

Kamstrup leverede energimålere til den kolde side af varmepumperne.

Landis+Gyr har leveret elmålere til varmepumperne.

NorthQ leverede system til aflæsning af målere.

Knud Jørgensen El stod for elinstallationer.

Løsningen

Tre boliger af varierende størrelser (102 m², 116 m² og 455 m²) er tilsluttet termonettet. Deres samlede forbrug er cirka 76 MWh årligt, hvilket svarer til fire standardhuse. De to mindste boliger har monteret en 8 kW varmepumpe, mens den største bolig har monteret en 16 kW varmepumpe.

Boligerne er af forskellig isoleringsmæssig stand og blev tidligere opvarmet med hhv. oliefyr, koksfyr og træflis/oliefyr. For at sikre, at de kunne opvarmes tilstrækkeligt med en varmepumpe, satte man indledningsvist varmemålere på fyrene, for at undersøge fremløbstemperaturen, som disse varmekilder opvarmede boligerne med. Det stod herefter klart, at det ikke ville blive et problem at opvarme boligerne med varmepumpens fremløbstemperatur på 55 grader.

Termonettet består af tre boringer i 90 meters dybde. Boringerne blev oprindeligt lavet et par år forinden som et individuelt projekt for den største af boligerne, men da termonettet skulle etableres i 2017, blev der lavet en termisk responstest, hvor den ene boring blev afkoblet boligen vinteren over. Her opdagede man, at den 455 m² store bolig godt kunne opvarmes vha. blot to fremfor tre boringer, sandsynligvis grundet en meget vandholdig jord. Det betød, at de tre eksisterende boringer – sammen med termonettet – godt kunne levere tilstrækkelig varme til yderligere to boliger.

Der blev trukket 500 meter vandretliggende ledning i en dimension på ø 110, hvilket betyder, at nettet er så stort, at det ift. væsketransport kan rumme alle cirka 20 huse på Grønnegade, hvis de ønsker at blive tilkoblet senere. Dog vil dette kræve yderligere boringer. Et interessant aspekt er her, at et nærliggende medborgerhus har hele seks jordvarmeboringer, og det kan undersøges, om disse har et energioverskud, som termonettet kan få gavn af, hvis flere huse skal tilkobles senere.

At lave et termonet i eksisterende byggeri giver anderledes udfordringer end ved nybyggeri. Vejen bestod af en grusvej, så der var ikke var asfalt, der skulle brydes op, men der var dog en fredskov, der skulle bores under, og ledninger i jorden, som man ikke nødvendigvis vidste, hvor lå. Termonettet skulle krydse flere matrikler, som ikke var en del af projektet, så her skulle det tinglyses, ligesom boringerne også skulle tinglyses. Her fik Pensa Advokater anlægget tinglyst med et bygningsblad, i en aftale der har en opsigelse på 30 år, så man er sikret, at man kan have nettet i mange år frem.

Økonomi

Termonettet blev etableret i forbindelse med projektet KOLD, så i regi af projektet blev konstruktionen og alt det organisatoriske defineret. Dog finansierede projektet ikke anlægsudgifter, så termonettet er i dag finansieret og ejet af Geodrilling.

Den samlede pris for det færdige termonet var ca. 200.000 kr. pr. hus inkl. moms. Planen var, at GeoDrilling også skulle eje varmepumperne i de enkelte husstande, så beboerne ikke havde andre investeringsudgifter end 15.000 kr. i tilslutning. Beboerne ønskede dog selv at eje varmepumperne, og derfor betalte de 81.250 kr. inkl. moms for tilslutning og varmepumpe.

Forbrugerne har individuelle abonnementsaftaler med GeoDrilling, i hvilke de har lov til at trække en vis mængde energi fra nettet. Der betales 46,25 kr. inkl. moms pr. m² i fast årlig betaling, og hertil kommer, at beboerne betaler eget strømforbrug til varmepumpen. Med en elopvarmet bolig opnås en nedsat elafgift på alt elforbrug over 4.000 kWh.

I en bolig på 130 m2 med en forventet levetid på varmepumpen på 20 år, er de årlige omkostninger for at være tilkoblet termonettet:                                    

130 m2 x 46,25:	6.013 kr.
18.100 kWh / COP på 3 x elpris på 1 kr.:	6.034 kr.
81.250 kr. / 20 år:	4.063 kr.
Samlet årlig omkostning inkl. moms.	16.110 kr.

Væsentlige erfaringer

• Ved at etablere et fælles termonet kunne man skære omkring 20% af prisen pr. standardhus i forhold til en individuel løsning med lodret jordvarme.
• Boligejerne var meget villige til at skifte deres traditionelle varmekilder ud med varmepumper, selvom varmeprisen kun blev lavere for en enkelt forbruger. Det miljømæssige aspekt kombineret med det sparede besvær i at skulle fyre med træflis/koks var afgørende.
• Casen viser, at termonet kan starte meget småt, og derefter vokse gradvist efterhånden som der er mulighed for at tilslutte flere forbrugere. Dette gør et termonet robust overfor ændringer, både ift. udvidelser og reduktion af varmekilder (fx bortfald af mulighed for udnyttelse af overskudsvarme).
• Casen viser, at der kan være synergier i at udnytte ledig kapacitet i boringer, hvormed der opnås bedre udnyttelse af investeringer, som indebærer en lavere varmepris.
• Den rørtype der anvendes i termonet svarer til den type rør, der anvendes i vandforsyningsbranchen, hvor man har en afskrivningsperiode på 75 år på ledningsnettet. PE-rørene der anvendes, har en teknisk levetid på 50-100 år, så fremfor at varmeprisen bliver høj, fordi man gerne vil afskrive dem på blot 15-20 år, kan man roligt overveje en 30-årig afskrivningsperiode i et termonet, ligesom det er tilfældet med fjernvarme.
• Den eneste udfordring i termonettet har været luft i systemet, hvilket er en typisk problematik med termonet, som man skal kunne håndtere. Den højest beliggende placering på termonettet, hvor luften opstod, var en af varmepumperne. Denne løb derfor tør for væske. Det blev løst vha. en lille bufferbeholder med brine, som placeredes højere end varmepumpen. Her monteredes en automatudlufter, så luften langsomt blev fjernet fra systemet. Efter det første driftsår var der ikke længere problemer med luft i systemet.
• At anlægget, der er skjult under terræn, kunne tinglyses med et bygningsblad, var overraskende. En tinglysning med et bygningsblad kræver normalt en bygning, vindmølle eller lign. over terræn. Penta Advokater overbeviste myndighederne om, at termonettet kunne tinglyses med et bygningsblad, hvilket giver sikkerhed for, at GeoDrilling kan tilgå brønd og installationer fremadrettet, hvis behovet opstår.

Mere information om projektet

Termonettet blev etableret som en del af projektet Kollektiv Opvarmning i LandDistrikterne (KOLD).