Vibereden i Vorbasse

Vibereden er en landejendom, som ligger i udkanten af Vorbasse i Billund Kommune. Ejendommen har tidligere huset et landbrug opvarmet af et træpillefyr, men gennem de sidste mange år er Vibereden blevet brugt til ferielejligheder. Selvom termonet har en karakter, der gør det særligt egnet, hvor der er mange boliger i et stort net, kan løsningen sagtens bruges i mindre målestok. Det er netop tilfældet i Vorbasse, hvor systemet skal levere varme og varmt brugsvand til Viberedens stuehus og fællesrum samt varme til et nærliggende værksted på en naboejendom.

Termonettet blev etableret i august 2021. Boringerne blev dog lavet allerede i 2014 af GeoDrilling, hvor stuehuset fik en varmepumpe, der blev koblet på boringerne. En 13 kW varmepumpe blev koblet på en enkelt 120 meter boring, mest tænkt som en test, men varmepumpen kørte sådan helt frem til 2021. Idéen til at etablere et termonet opstod i forbindelse med ombygningen af en maskinhal til det førnævnte værksted, hvor man ønskede en varmeløsning uden en ude-del, samtidig med at fire af boringerne ikke blev brugt. GeoDrilling tog da initiativ til at lave et termonet, som bygningsejerne kunne leje sig ind på, og dermed udnytte kapaciteten ved de resterende boringer.

Aktører

GeoDrilling er både bygherre og udførende entreprenør på projektet, og har udført jordvarmeboringerne.

Dantonit har leveret støbematerialet til jordvarmeboringerne.

Klimadan har leveret og monteret varmepumpen til maskinhallen og stået for etableringen af selve termonettet.

Gravenissen har udført gravearbejdet.

Knud Jørgensen El har udført elarbejdet i forbindelse med tilslutningen af varmepumper og målere.

Bosch er leverandør af varmepumpen, der forsyner stuehus og fællesrum.

Kamstrup har leveret energi- og elmålere til at overvåge nettet.

Penta Advokater har stået for at udarbejde jordlejekontrakt og bygningsbland på anlægget.

Løsningen

Termonettet består af vandrette PE-rør og fem lodrette boringer i varierende dybder: 2 boringer på 120 meter, 1 boring på 100 meter, 1 boring på 80 meter og 1 boring på 60 meter.

Den første varmepumpe blev koblet på en af de to 120 meter boringer. Dette på trods af, at en varmepumpe i den størrelse normalt kræver 325 boremeter, hvorfor man altså her har kunnet nøjes med 1/3 af normalen til at forsyne stuehuset med varme. Årsagen hertil er, at der i undergrunden ved boringerne strømmer så meget vand, at der konstant kommer ny energi til boringerne. Denne viden om undergrunden var ikke mulig at have på forhånd, men det skaber en overkapacitet i boringerne, der gør, at der er rigelig kapacitet til at koble flere varmepumper på. Investeringen til boringer bliver dermed mere overkommelig i en vandholdig undergrund.

Pt. forsyner nettet en 13 kW Bosch varmepumpe til Viberedens stuehus, samt en 10 kW Klimadan varmepumpe i et værksted på nabogrunden. Nettet er dog forberedt på, at der kan tilsluttes en tredje varmepumpe, hvis ferielejlighederne på sigt bliver renoveret og får et vandbåret centralvarmeanlæg frem for de nuværende elradiatorer. Det er ligeledes muligt at udnytte nettet til køling, hvilket vil være relevant for ferielejlighederne, der i høj grad udlejes i sommermånederne.

Væsken i nettet drives udelukkende af de cirkulationspumper, der allerede sidder i de to varmepumper. Det har således ikke været nødvendigt at etablere en pumpestation i tilknytning til samlebrønden, som det ellers ofte er tilfældet i større projekter.

Der er monteret målere energimålere på begge varmepumper, som løbende opsamler virkningsgraden og hvor meget kapacitet, der er i termonettet. Data skal overvåges, herunder fremløbstemperaturen, som skal overholde temperaturkrav. Den opsamlede data er tilgængelig for medlemmer af foreningen Termonet Danmark, der bedriver forskning.

Økonomi

Udover anlægsudgiften og udgiften til varmepumpe betaler brugerne blot el-prisen til deres leverandør. Forbrugerne ejer selv varmepumperne og står ligeledes selv for vedligehold.

Driftsøkonomien er for år tilbage vurderet til at svare nogenlunde som til at være koblet på gasnettet. Fordelen ved termonet er, at det netop kan etableres i områder, hvor det ellers er svært at udrulle kollektiv forsyning.

Da boringerne oprindeligt blev udført som et eksperiment i 2014, er etableringsomkostningerne ikke repræsentative for andre termonet, hvormed det ikke er væsentligt at sammenligne.  

Væsentlige erfaringer

• GeoDrilling har tidligere anvendt stedet som et testcenter for boringer, og har i den forbindelse konstateret, at der er en meget kraftig grundvandsstrømning i undergrunden. Grundvandsstrømninger er normalt ikke noget, der indgår som en faktor ved dimensionering af lodrette jordvarmeboringer, men den øgede effekt fra boringerne på denne adresse har været med til at fremme ideen om, at der kan være effektivitetsmæssige gevinster ved at deles om jordvarmeboringer.
• Det er anbefalelsesværdigt at have en tredjepart (et jordvarmelaug eller en privat virksomhed), der er involveret i projektet, og som har ansvaret for fordelingen af goder, økonomi, mv. Sådanne aftaler er vigtige at have på plads for at sikre samarbejde om termonettet i fremtiden.
• Anlægget er tinglyst med et bygningsblad. Det er en måde at eje anlæg på tredje mands matrikel, som giver mulighed for at opnå finansiering med pant i anlægget. Løsningen kendes særdeles godt fra vindmøller, men kan også anvendes ved termonet.