Kold Fjernvarme i Silkeborg

”Kold Fjernvarme” i Silkeborg omhandler etablering af termonet i nybyggeri. Forløberen var et F&U projekt fra 2017, som sammenligner økonomien i denne løsning med økonomien i fjernvarme, individuel jordvarme eller individuelle luft til vand-varmepumper. Projektet blev gennemført som et demonstrationsprojekt støttet af Region Midtjyllands FjernvarmeVækst. Termonettet blev etableret i 2017 og husene løbende koblet på, så selve projektet stod færdigt i 2018. Silkeborg Forsyning har en væsentlig rolle, da både termonet og varmepumperne i de enkelte husstande ejes af fjernvarmeselskabet. Ønsket var, at beboerne skulle have billig kollektiv forsyning på linje med fjernvarme, som ellers ikke er rentabelt at etablere i småbyer.

Aktører

Silkeborg Forsyning har stået for investeringerne i termonet og varmepumper, og forbrugerne blev tilknyttet og afregnes på samme måde, som hvis de var fjernvarmekunder hos Silkeborg Forsyning.

Projektet modtog støtte til projektledelse og udvikling fra Region Midtjyllands pulje FjernvarmeVækst, som administreres af Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi. PlanEnergi fungerede som projektleder.

Klimadan har leveret og monteret varmepumper og termonet, mens Kamstrup har leveret energimålerne, som bruges til afregning. Grundfos leverede målere til at måle på boringerne. Varmepumperne er produceret af den svenske varmepumpeproducent Thermia.

Geodrilling har stået for etableringen af de lodrette jordvarmeboringer med Varup Termiske Boringer som udførende boreentreprenør og med Dantonit som leverandør af støbematerialet til boringerne.

Ry Varmeværk og Billund Varmeværk har fulgt projektet, da de har interesse i projektets perspektiver for fjernvarmen. SEAS-NVE (Nu Andel) fulgte projektet med interesse i elhandel som udgangspunkt.

Løsningen

15 huse er tilsluttet termonettet (14 nye huse og 1 eksisterende hus).

Termonettet består af uisolerede plastrør, der transporterer brinevæske med en gennemsnitlig temperatur på 8°C. Der er foretaget 6 lodrette jordvarmeboringer på 120 meters dybde forbundet til en samlebrønd for hovedledningerne. Desuden er der etableret en brønd til en ekspansionsbeholder for hele brinesystemet.

Hver husstand har en varmepumpe, der ejes af Silkeborg Forsyning. De 14 nye huse er forsynet med Thermia Diplomat Optimum G3 med 6 kW varmeydelse, mens det eksisterende hus er forsynet med den samme type varmepumpe, dog med 10 kW varmeydelse. Hver husstand har (udover husstandens egen normale elmåler) en separat elmåler til varmepumpens elforbrug, og forbrugerne betaler kun for dette målte forbrug. Desuden måles varmeleveringen i hver husstand (hhv. rumvarme og varmt brugsvand) med to varmemålere fra Kamstrup. Disse data tilgår hver dag Silkeborg Forsyning, og sammen med data fra elmåleren kan COP følges på hver varmepumpe. Driftsovervågning foretages vha. Thermia Online.

Økonomi

I slutrapporten for projektet kan ses mere detaljerede økonomiske oplysninger (se link til rapporten nedenfor).

Forretningsmodellen i projektet var at prissætte varmen på niveau med fjernvarmen. Dette indebærer manglende dækning af omkostninger ved projektet. Valget af grænseflade, herunder ekstra elmåler og varmemåler i hver husstand og dermed øgede omkostninger, bidrager til den manglende dækning af omkostninger. Denne grænseflade indebærer således, at termonet ikke blot sammenlignes med alternativerne men også med omkostningen, hvis der havde været mulighed for fjernvarme. Dette giver en omkostningsmæssig underdækning i projektet.

Anlægsbudget

Brugerøkonomi

Varmepumpen er ejet af forsyningsselskabet, og forbrugerne betaler kun for varmeforbruget af den individuelle varmepumpe.

Væsentlige erfaringer

• Indledningsvist var der udfordringer med luft i brinesystemet, som blev løst med udluftning.
• Som et fælles system viste det sig, at projektet skulle godkendes efter miljøbeskyttelsesloven og ikke jordvarmebekendtgørelsen, hvilket er et eksempel på, at designkrav i lovgivningen kan have indflydelse på investeringsomkostningerne.
• Brineslangerne blev lagt med 1 meters afstand, hvilket medførte store graverender og dermed store graveomkostninger, men lovgivningen indenfor miljøbeskyttelsesloven kan give anledning til i stedet at lægge brineslangerne med 30 cm., hvilket vil give mindre graveomkostninger.
• Driftsovervågningen af systemet giver kunderne en øget tryghed.
• At Silkeborg Forsyning ejer varmepumpen kan være en fordel i driften og kommunikationen til kunderne. Det kan overvejes at ændre denne grænseflade i andre termonetprojekter, f.eks. til at forsyningsselskabet leverer brinen, og kunderne selv køber varmepumpen samt strømmen til at drive den.
• Antallet af målere i de enkelte husstande indebærer forholdsvist høje omkostninger. Hvis en bimåler til el kan anvendes i stedet eller varmemåling på den kolde side af varmepumpen, vil det reducere omkostningerne.
• Køling er ikke muligt med individuelle luft til vand-varmepumper, men det er muligt med termonet. Man overvejer at modificere et af husene i Silkeborg for at teste køling, men dette er dog ikke endelig besluttet.
• Prissætningen kan overvejes, så omkostningerne i højere grad dækkes. En prissætning som i højere grad fokuserer på: 1) dækning af omkostninger 2) kundernes alternative omkostning (f.eks. en luft-vand varmepumpe) og 3) kundernes fordele ved termonet (driftsovervågning, mindre støj, samt mulighed for køling, hvis anlægget udføres til at kunne levere dette) vil give et bedre resultat.

Mere information om projektet

• F&U projekt, som var forløberen til Kold Fjernvarme: https://www.danskfjernvarme.dk/viden/f-u-konto-subsection/rapporter/2016-05-kold-fjernvarme
• Slutrapport om demonstrationsprojektet støttet af Region Midtjyllands Fjernvarmevækst: https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/danskfjernvarme/gronenergi/projekter/kold-fjernvarme-slutrapport.pdf
• Præsentation fra Søren Junge Bak fra Silkeborg Forsyning, oktober 2018: https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/danskfjernvarme/kurser_og_arrangementer/modematerialer/temamoder/2017/temadag-om-praeisolerede-fjernvarmeroer/fu-projekt–kold-fjernvarme–sren-junge-bak-silkeborg-forsyning.pdf