Bromarken Etape A i Jyllinge

Bromarken (Etape A) var første termonetprojekt med husfirmaet Lind og Risør som bygherre, og stod færdigt i foråret 2020.

Husfirmaet har efterfølgende lavet lignende projekter i Tune og Bromarken – Etape D i Jyllinge.

Bromarken er et parcelhuskvarteret, der ligger i Jyllinge på Sjælland. Det er udstykket af Lind og Risør, og det har helt fra byggemodningen været tiltænkt og projekteret med termonet.

For de nye beboere i området på etape A, var termonet en del af byggegrunds- og husprisen. Anlægget er således ejet af de nye boligejere. Det fungerer således ved, at den enkelte husstand ejer en andel i det fælles ledningsnet, hvortil der er etableret et varmelaug til at sikre servicering. Den enkelte husstand står for sin egen varmepumpe. 

Aktører

Lind & Risør har været bygherre på projektet og afholdt etableringsomkostninger. Senere er nettet solgt videre i andele til den enkelte husejer, som del af grund- og husprisen.

Damgaard Rådgivende Ingeniører har lavet projekteringsarbejdet der omfatter planlægning, koordinering og tilsyn.

GeoDrilling har stået for etableringen af de lodrette jordvarmeboringer med Varup Termiske Boringer som udførende boreentreprenør og Dantonit som leverandør af støbematerialet til boringerne.

Nilan harværet leverandør af varmepumperne

Lønhart har været leverandør af rørmateriale og komponenter, mens PE Company stod for svejsearbejdet. Pumpevagten.dk har bistået med etablering af pumpestation og udluftning af systemet.

Gate 21 og GeoDrilling har, som deltagere i projektet FUTURE, sikret målinger på termonettet, som stiller data til rådighed i foreningen for videre forskning og udvikling.

Løsningen

Bromarken (etape A) består af 49 rækkehuse, der hver har sin egen varmepumpe.

Det ydre anlæg består af 6 lodrette jordvarmeboringer i 150 meters dybde. Det samlede termonet er designet som en lukket kreds, og holdes i en afstand til øvrige rør i jorden, der sikrer at frysning af vandledninger undgås. Brinen er en blanding bestående af 70% vand og 30% IPA-sprit.

Placeret ved boringerne findes én fælles pumpestation som booster /supplerer de enkeltes husstandes individuelle cirkulationspumper i varmepumperne.

Projektet er ikke sat op for køling af husene, og varmt brugsvand leveres ikke af termonettet, men laves i stedet af en brugsvandsvarmepumpe i de enkelte husstande.

Varmepumperne er af typerne Nilan Compact P GEO Type ”3”, som er en 3 kW pumpe. Sikkerhedsanordninger i form af ekspansionsbeholdere og sikkerhedsventiler er placeret i varmepumperne i de enkelte boliger.

Tegning af layout af rørnettet Etape A. De 6 lodrette boringer er placeret nederst til højre

Økonomi

Da anlægget kun har været i brug én sæson, er økonomien estimeret på basis af kalkulation.

Med en oplyst effektivitet (SCOP) for varmepumperne på 5,17 og en elpris på 2,2 kr./kWh (Fra denne standardpris vil dog kunne fratrækkes 111 øre for forbrug, der overstiger 4000 kWh grundet mulighed for reduceret elafgift, når boligen er registreret som el-opvarmet i BBR). Herunder vises beregnede omkostninger for etape A.

Indkøringsomkostninger pr. husstand:

• Kontrol og afprøvning af brinen (5000 kr. /49 husstande): 102 Kr.              

Årlig omkostning pr. husstand:

• Årlig servicering af ventilerne i det fælles net (4000 kr./49 husstande): 82 kr.
• Varmeforbrug (3.020 kWh/5,17scop*2,2 kr./kWh): 1.285 kr.
• Elforbrug Fællespumpe/booster (7500 kr./49 husstande): 153 kr.
• Hovedeftersyn af NILAN jordvarmeanlæg inkl. ventilation: 2.060 kr.

I alt:                                                                                                    3.580 kr.

Væsentlige erfaringer

• Etape A blev oprindeligt projekteret med et dobbeltloop, men da denne løsning i praksis viste sig vanskelig, ændrede man undervejs designet, og installerede i stedet en fælles pumpestation nær boringerne til at hjælpe de enkelte husstandes cirkulationspumper med at drive brinen rundt. 
• Det er op til varmelauget at indgå serviceaftale vedrørende det fælles anlæg, mens den enkelte husejer som udgangspunkt selv skal sørge for en serviceaftale på deres varmepumpe. Det må forventes, at en fælles aftale (eksempelvis via varmelauget) også for de enkelte varmepumper kan forbedre driftsøkonomien.
• Da anlæggets funktion afhænger af et kontinuerligt flow på ½ m³ i timen, bruges i praksis mere strøm end teoretisk nødvendigt, hvorfor der er potentiale for effektivisering.
• Der har været udfordringer med luft i brinen (etape A), som sandsynligvis kan løses i andre projekter ved at sikre tilstrækkeligt stort cirkulationsflow. En konsekvens af manglende udluftning er luftpropper, som kan lukke ned for varmepumper.
• Termonet har været en specielt egnet opvarmningsløsning i Jyllinge, hvor man har kunnet projektere det ind fra starten. Luft til vand-varmepumper i hver enkelt husstand vil medvirke til unødigt mange aggregater (49 individuelle pumper). Termonet giver stadig en varmepumpe i hver husstand, men fylder mindre og støjer ikke udendørs. Lind & Risør var inden projektets opstart i dialog med det lokale forsyningsselskab, hvor man drøftede mulighederne for opvarmningsformer i området samt for finansiering og ejerskab heraf. Selvom termonet på mange måder minder om fjernvarme var forsyningsselskabets krav, at nettet skulle kunne afskrives på 15 år, og det ødelagde den økonomiske analyse for forsyningsselskabet. Det var ud fra den betragtning, at Lind & Risør valgte en løsning, hvor grundejerne købte sig ind i systemet som en del af grundomkostningerne.
• I fremtidige projekter kunne det være relevant at sammenligne flere varmepumpetyper sammen med boostersystemet, som kan være et alternativ til et strengsystem med dobbeltloop.

Se desuden projektet Rendebjergvænget i Tune og Jyllinge Etape D, som har samme bygherre og projekterende, og derfor har meget tilfælles og bygger videre på erfaringerne fra etape A Bromarken.