Bromsmae i Brenderup

I 2017 påbegyndte Middelfart Kommune projektet med at etablere et termonet i Brenderup, som en del af udstykningen af 13 nye byggegrunde. Da der ikke er fjernvarme i området, ville de kommende grundejeres mest sandsynlige alternativ være individuelle luft-til-vand varmepumper, hvilket med stor sandsynlighed ville have medført højere omkostninger for den enkelte husstand.

En forløber til projektet var et bobleprojekt under CLEAN, der hed ”Vejen til Termonettet”.

Aktører

Middelfart Kommune er initiativtager til projektet og har i første omgang finansieret etableringen.

EWII var rådgiver for Middelfart Kommune.

GeoDrilling leverede termonettet til Middelfart Kommune. Klimadan stod for det vandrette net. Varup Termiske Boringer udførte jordvarmeboringerne, hvor Dantonit leverede materiale til udstøbning af boringer.

Bravida har lavet en aftale med Middelfart Kommune, hvor de sikrer drift og tilkobling, når boliger bygges på grundene.

---

Løsningen

Middelfart Kommune ejer arealet i Brenderup, hvor der i 2017 skulle udstykkes 13 nye grunde, og da der ikke kunne tilbydes fjernvarme i området, fandt de det som deres job at finde en anden fælles løsning, der var samfundsøkonomisk attraktiv, fremfor at lade nye beboere lave individuelle løsninger. Kommunen havde en smule erfaring med jordvarmeløsninger fra Båring, hvor de til 19 grunde tidligere har lavet 19 lodrette boringer, men de ønskede i dette projekt at give sig i kast med et termonet.

Termonettet består af otte boringer i 100 meter dybde, der er forbundet med horisontale slanger.

Køberne af grundene skal selv stå for at købe og installere en varmepumpe, men ellers står termonettet klar til at blive tilkoblet. Kommunen har lavet en aftale med Bravida om, at de skal drive termonettet, så de står for at tilkoble de nye boliger i takt med, at de bygges. Kommunen var også i dialog med nogle lokale fjernvarmeselskaber om at få dem til at fungere som operatører af anlægget, men de havde svært ved at få det til at passe ind i den lovgivning, de skal følge, idet de her ikke må eje termonettet. Derfor endte Bravida med at få rollen.

Fordi kommunen ejede grundende, kunne de oprette en grundejerforening med et regelsæt, der siger, at kommende grundejere skal tilsluttes termonettet. Det tog tid at finde ud af, hvordan man skulle håndtere dette, idet der ikke må laves tilslutningspligt, men på denne måde sikrede kommunen sig, at termonettet vil blive anvendt, og at de enkelte grundejere pålægges deres andel af den fælles omkostning ved det kollektive anlæg, så termonettet med tiden ejes af grundejerne. Da der endnu kun er solgt to grunde i Brenderup og ingen huse er bygget, er termonettet endnu ikke i drift. Nogle elementer er derfor ukendte, herunder beboernes tilfredshed med termonettet, men meldingen fra ejendomsmæglerne er, at borgerne kan godt lide, at det står klar til at blive tilkoblet, at det er nemt og det er miljøvenligt.

Økonomi

Anlægget kostede i alt cirka 750.000 kr. at etablere. Kommunen finansierede dette og udgiften lægges ud på de forskellige grunde i takt med at de bliver solgt.

Kommunen fik en vejledende udtalelse fra Energistyrelsen om, at anlægget var så lille, at de selv kunne vælge, om de ville operere under varmeforsyningsloven eller ej. Kommunen fravalgte varmeforsyningsloven, for så kunne de undgå at sætte meget dyre målere op. Hvis man er under varmeforsyningsloven, skal man nemlig have individuelle afregningsmålere. I stedet kan anlægget i dettes tilfælde opfattes som individuelle varmepumper. Man skal selvfølgelig overholde reglerne for jordvarmeanlæg, men når det først er oppe at køre, er det privat forsyning. I den valgte model bliver der blot afregnet i forhold til beboelsesareal ud fra BBR, så der kunne spares en stor mængde udgifter ved at undgå store afregningsmodeller og aflæsning af forbrugsmålere.

Operatøren for termonettet (Bravida) er i ”særlige vilkår” til købsaftalen oplistet på samme måde som elforsyning og vandforsyning. Deres pris for at drifte anlægget er som følger:

Varmepumpen i hver bolig skal beboerne derudover selv investere i, og boligerne kan få reduceret elafgift på alt forbrug over 4.000 kWh idet de bliver registeret som elopvarmet i BBR.

Væsentlige erfaringer

• Kommunen er ikke i tvivl om, at termonet er den rigtige løsning for et område uden fjernvarme, og de mener, enhver byplanlægger skal have det på sit planlægningsrepertoire, hvis man vil sikre noget, der er godt for både klima, konto og komfort. Kommunerne har en forpligtelse til at kunne tilbyde tidssvarende løsninger, hvilket et termonet er.
• I stedet for at tænke, at man skal have alle detaljer på plads om lovgivning først, skal man bare gå i gang. Middelfart Kommune har håndteret eventuelle spørgsmål og udfordringer løbende og fundet gode løsninger.
• Lovgivningen på området er ikke tidssvarende. Det skal kunne betragtes på lige fod med fjernvarme for at kunne opnå kommunegarantier, så varmeselskaber, traditionelle andelsselskaber mv. kan optage fordelagtige lån. Kommunerne har pengene til at etablere termonet, hvis projektet er samfundsøkonomisk rentabelt, men det er et problem, at termonet ikke passer ind i varmeforsyningsloven.
• Man skal som kommune tidligt have en dialog og samarbejde med de operatører, der potentielt skal drive anlægget. De har også nogle rammer, de skal overholde, som det ikke er sikkert, kommunen har kendskab til på forhånd.
• Det har været en fordel at kommunen ejede jorden, så de blot kunne grave termonettet ned og lægge det oveni prisen for grundene.
• Termonet er ikke kun økonomisk et godt alternativ til individuelle anlæg, men også komfortmæssigt fordi man slipper for støjgener fra luft-til-vand varmepumper, særligt i områder hvor boligerne ligger meget tæt.

Mere information om projektet

Læs mere på Middelfart Kommunes hjemmeside og se en video om projektet her: https://klimalaboratoriet.middelfart.dk/Lodret%20jordvarme%20i%20B%C3%A5ring