Bromarken i Jyllinge – Etape D
Området Bromarken i Jyllinge er udstykket til parcelhuskvarter af husfirmaet ”Lind og Risør”. Området Bromarken blev byggemodnet i etaper, og på baggrund af tidligere erfaringer fra Bromarken Etape A og Rendebjergvænget valgte man samme løsningsmodel, nemlig at etablere et termonet som områdets varmekilde, dog med enkelte variationer på systemet i forhold til den allerede etablerede etape A.
For nye tilflyttere til området har det betydet, at de har købt sig en andel i nettet, da det har været en del af byggegrundsprisen. For at sikre servicering af det fælles system er der ligesom ved første etape etableret et varmelaug, mens den enkelte husstand står for sin egen varmepumpe.
Aktører
Lind & Risør har været bygherre på projektet og afholdt etableringsomkostninger. Senere er nettet solgt videre i andele til den enkelte husejer, som del af grund- og husprisen.
Damgaard Rådgivende Ingeniører har lavet projekteringsarbejdet, der omfatter planlægning, koordinering og tilsyn.
GeoDrilling har som hovedentreprenør stået for etableringen af de lodrette jordvarmeboringer med Varup Termiske Boringer APS som udførende boreentreprenør og Dantonit som leverandør af støbematerialet til boringerne. VIA University har lavet termisk repsonstest på en af boringer.
Scanpipe har været entreprenør og leverandør på de horisontale rør.
Nilan har været leverandør af varmepumperne.
Løsningen
Anlægget i Bromarken etape D er noget større end det, der blev etableret i etape A. Området har 71 fritliggende huse, der skal forsynes.
Erfaringer fra termonettet i etape A blev brugt i dimensioneringen, hvorfor man her erstattede pumperne i de individuelle varmepumper med en reguleringsventil og lod den centrale pumpe drive brinen alene. Denne metode muliggør en bedre styring og er i sidste ende en mere effektiv løsning.
Det ydre anlæg består af 10 lodrette jordvarmeboringer i 200 meters dybde. Hele kredsen (både vertikalt og horisontalt) er designet som en lukket kreds, og systemet er udlagt med respektafstand til øvrige rør i jorden for at sikre mod frysning af vandledninger.
Brinen er en blanding bestående af 70% vand og 30% IPA-sprit.
Projektet er ikke sat op til køling, og varmt brugsvand leveres ikke af termonettet, men laves i stedet af en brugsvandsvarmepumpe i de enkelte husstande.
Varmepumperne er af typerne Nilan Compact P GEO Type ”3”, som er en 3 kW pumpe. Sikkerhedsanordninger i form af ekspansionsbeholdere og sikkerhedsventiler er placeret i varmepumperne i de enkelte boliger.
Økonomi
Økonomien er estimeret beregningsmæssigt med en oplyst effektivitet (SCOP) for varmepumperne på 5,17 og en elpris på 2,25 kr./kWh. Fra denne standardpris vil dog kunne fratrækkes 111 øre for forbrug, der overstiger 4000 kWh grundet mulighed for reduceret elafgift, når boligen er registreret som el-opvarmet i BBR. Da der ikke findes pumper i de individuelle varmepumper, men i stedet én større fællespumpe, vil regnestykket afspejle dette.
Indkøringsomkostninger pr. husstand:
- Kontrol og afprøvning af brinen: 70 Kr.
(5.000 kr. / 71 husstande)
Årlig omkostning pr. husstand:
- Årlig servicering af ventilerne i det fælles net: 56 kr.
(4.000 kr./71 husstande) - Årligt forbrug til fællespumpe: 282 kr.
(20.000 kr. / 71 husstande) - Varmeforbrug 1.101 kr. – 1.321 kr.
(2.530 – 3.036 kWh/5,17scop*2,25 kr./kWh)* - Hovedeftersyn af varme og ventilation: 2.060 kr.
I alt: 3.499 kr. – 3.719 kr.
*husenes forbrug er estimeret på en energirammeberegning og ikke faktisk forbrug. Variationen skyldes husenes forskellige størrelser.
Væsentlige erfaringer
- Hvis man i fremtidige systemer vælger varmepumper, der fra starten har reguleringsventiler i stedet for pumper, som skal bypasses, vil man kunne nedbringe udgifterne, da pumper er dyrere end ventiler.
- Det er op til varmelauget at indgå serviceaftale vedrørende det fælles anlæg, mens den enkelte husejer som udgangspunkt selv skal sørge for en serviceaftale på deres varmepumpe. En fælles aftale om service af alle de individuelle pumper kan højst sandsynligt opnås til en bedre pris, end når hver enkelt husstand har sin egen aftale. Varmelauget ville være en oplagt spiller til at opnå sådan en aftale.
- Da anlæggets funktion afhænger af et kontinuerligt flow på ½ m3 i timen, bruges i praksis mere strøm end teoretisk nødvendigt. Her er der m.a.o. potentiale for effektivisering.
- Lind & Risør var inden projektets opstart i dialog med det lokale forsyningsselskab, hvor man drøftede mulighederne for finansiering og ejerskab af nettet. Forsyningsselskabets krav var, at nettet skulle kunne afskrives på 15 år. Det var ud fra den betragtning, at man valgte en løsning, hvor grundejerne købte sig ind i systemet som en del af grundomkostningerne. I takt med at termonet vinder frem håber man i fremtiden på at forsyningsselskaberne vil ændre deres afskrivningskrav og dermed kunne etablere termonet som en del af fjernvarmeaktiviteterne.
Se desuden projektet Rendebjergvænget i Tune, som har samme bygherre og projekterende og tidsmæssigt ligger mellem Jyllinge etape A og D, og derfor har meget tilfælles.