Webinar om danske og tyske erfaringer med lukkede overfladenære geotermiske boringer (jordvarmeboringer)

Onsdag d. 25. september 2024 afholdt Termonet Danmark et webinar målrettet kommuner. Webinaret havde fokus på lukkede overfladenære geotermiske boringer, i folkemunde kaldet jordvarmeboringer. Formålet med webinaret var at klæde de danske kommuner bedre på, til at håndtere ansøgninger om tilladelse til at etablere jordvarmeboringer. En række erfarne mennesker fra Danmark og Tyskland holdt oplæg, og hele webinaret blev optaget, så det kan tilgås af medlemmer af foreningen.

Her følger en kort beskrivelse af indholdet af webinaret.

Søren Skjold Andersen – GeoDrilling

Søren Skjold Andersen fra GeoDrilling gav en introduktion til webinaret. Efter at have præsenteret foreningen forklarede han hvordan geotermiske boringer kan udnyttes meget bedre som energikilder i et termonet, end som individuelle anlæg. Herefter beskrev han nogle udfordringer med at søge tilladelse til at etablere termonet efter jordvarmebekendtgørelsen, fordi den netop er designet til at regulere individuelle anlæg. Udviklingen af markedet for jordvarmeboringer blev beskrevet fra 1980 til 2024 med en graf, der viste de mest aktive borefirmaer på området. En gennemgang, der viste, at ét firma laver over 80% af alle boringerne i Danmark. Til sidst præsenterede Søren fire klagesager om afslag på jordvarmeboringer, som efter næsten tre års behandling i klagenævnet, nu er blevet afgjort med en ophævelse af afslagene og en hjemvisning til fornyet behandling i kommunerne.

Henrik Bjørn – VIA University College

Henrik Bjørn fra VIA University College gav en hurtig præsentation af de grundlæggende principper for funktion og konstruktion af lukkede geotermi-boringer i Danmark. Han indledte med at forklare principperne for varmeoverførsel i jorden, herunder hvilke sondetyper der findes og anvendes i boringerne og hvilke materialer der i øvrigt bruges i forbindelse med etableringen. Omkring selve boringens udførelse illustrerede han principperne med billeder fra Varup Termiske Boring, herunder montering af sonde og udstøbning af boringen. Han sluttede med at sætte ekstra fokus på forsegling/udstøbning, bl.a. ved at berette om nyeste forskning fra Tyskland udført af Solites.

Thomas Larsen – WSP

Thomas Larsen fra WSP tog udgangspunkt i en risikomodel ved varmeboringer svarende til lagene i en schweizerost. For at en boring skal udgøre et miljømæssigt problem, er der således nødt til at være en utæthed i boringen, forurenet vand under tryk, mulighed for kort transporttid til en indvindingsboring, mulighed for manglende nedbrydning og mulighed for lille fortynding på vandværket. Thomas gennemgik en konkret case fra Rudersdal Kommune, hvor der var nærtliggende drikkevandsboringer og en forurenet losseplads. Trods det at de geologiske forhold gjorde det potentielt muligt at sprede en forurening, konkluderede WSP at det ville kræve en sammenfald af mange uheldige omstændigheder før der ville opstå en konkret risiko, hvorfor sandsynligheden var lav. Der kunne også købes ekstra sikkerhed ved at stille vilkår til borearbejdet.

Rüdiger Grimm – geoENERGIE Konzept

Rüdiger Grimm fra geoENERGIE Konzept startede med at introducere virksomheden, der bidrager med rådgivning i alle faser af vurdering, planlægning, udførelse og opfølgning på geotermiske boreprojekter. Herefter gav han en introduktion til det tyske varmepumpemarked, hvor forholdene er svære pga. høje elpriser og lave gaspriser. Efter markedsgennemgangen fokuserede han på de geotermiske boringer og beskrev de lovgivningsmæssige rammer man arbejder under i Tyskland. Derudover viste han hvilke potentialekort der anvendes for både varmeudnyttelsespotentiale og grundvandsbeskyttelseszoner. Omkring boringernes udførelse opsummerede han forskellige krav til borehulsdiameter i flere europæiske lande og gennemgik baggrunden for fastsættelsen af disse diametre. Han viste en ny og hurtig boreteknik med mindre diameter. Endelig afsluttede han med at gennemgå en præsentation af Dr. Simone Walker-Hertkorn, der konkluderer at borehulsdiameteren ikke har nogen betydning for forseglingen af boringerne.

Hauke Anbergen – Anbergen Geotechnik

Hauke Anbergen fra Anbergen Geotechnik påbegyndte sin præsentation med at gennemgå hvordan man søger om tilladelse til at lave geotermiske boringer i Hamburg. Han viste de specifikke potentialekort for Hamburg, der indikerer hhv. varmeudnyttelsespotentialet og grundvandsbeskyttelsesområderne. Her illustrerede han hvordan der er grønne zoner, hvor det er meget nemt at opnå tilladelse. Gule zoner hvor der stilles forskellige krav og mindre røde zoner, hvor det ikke er tilladt at bore. Hauke beskrev også de tyske VDI standarder 4640 Blatt 1 og Blatt 2, der findes på engelsk og giver en grundig gennemgang af konstruktionen af overfladenære geotermiske boringer i Tyskland. Han sluttede af med sit specialeområde, der omhandler hvordan man opnår en ordentlig forsegling af jordvarmeboringer, hvor han gav sine anbefalinger.

Gunther Baumann – Bohrlochmessung-Storkow

Gunther Baumann fra Bohrlochmessung-Storkow lagde ud med at introducere virksomheden, hvor de laver logningsarbejde i mange forskellige afskygninger på både vandboringer, geotermiske boringer, geoteknik og miljøbeskyttelse. Han gennemgik derefter argumentet for hvorfor man skal udføre logningsarbejde og de forskellige loggere og metoder man kan anvende til arbejdet. Fordi geotermiske boringer indeholder meget små sonder, har BLM udviklet en speciel logger, der kun er 2 cm i diameter og derfor kan gå ned i selv 32 mm jordvarmesonder. Loggeren kan bruges når boringen er udstøbt med et særligt støbemiddel, der indeholder magnetit, såsom Dantocon Thermal C2L-M fra Dantonit. Gunther sluttede af med en sjov lille videooptagelse af et fejlplaceret filter i undergrunden.

Webinaret sluttede med en spørgerunde, hvor de 36 deltagere i webinaret havde adgang til at stille spørgsmål til eksperterne. Der blev talt om systemgennemstrømning kontra urørt undergrund, permanente borerørs forseglingsevne, mulig logningsdybe og flere andre spørgsmål. Den fulde optagelse og præsentationer fra oplægsholdere ligger i foreningens filarkiv på Teams og er tilgængeligt for medlemmer af foreningen.