Termovejen på Vestergårdsmarken – termonet i Hornsyld

I 2018 blev Klimavejen anlagt ved børnehuset Lille Dalby i Hedensted Kommune i regi af det EU-støttede C2C-CC-projekt. Klimavejen anvender geotermiske slanger indstøbt i vejkassen til at forsyne børnehuset med varmt brugsvand og rumvarme. På baggrund af resultaterne fra driften af Klimavejen ønskede man at undersøge mulighederne for at etablere kollektiv varme- og køleforsyning af flere forbundne forbrugere. Derfor anlagde man i 2020-2021 Termovejen, der kombinerer kollektiv varme- og køleforsyning med lokal afledning af regnvand (LAR) i regi af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). I projektet udpegede Hedensted Kommune seks nyudstykkede kommunale grunde på Vestergårdsmarken tæt ved Hornsyld til etablering af Termovejen. Mens Klimavejen forsyner et enkelt hus, skal Termovejen, som har et termonet indbygget, således forsyne seks huse med både varmt brugsvand, rumopvarmning samt passiv køling om sommeren. Termovejen genindvinder ligeledes en del af varmen fra forbrugernes spildevand.

Området ved Vestergårdsmarken er ikke udlagt til fjernvarme, og løsningen giver mulighed for at levere både kollektiv varme og køl samt afledning og forsinkelse af ekstremregn. Projektgruppen bag består af både private og offentlige partnere.

Aktører

VIA University College i Horsens er initiativtager og projektleder.

Hedensted Kommune er grundejer og ejer af ledningsnettet og sikrer vedligehold af nettet (ekskl. varmepumper).

GeoDrilling har rådgivet løbende som deltager i EUDP-projektet. GeoDrilling har også stået for udførelse af jordvarmeboringerne i samarbejde med Varup Termiske Boringer. Dantonit har leveret støbematerialet, boringer er udstøbt med.

HTN Entreprenør har stået for anlæg af vejen.

Land & Plan er byggemodningsrådgiver og har styret byggemodningen.

Hedensted Spildevand deltager i EUDP-projektet og har givet lov til etableringen af en sonde under den centrale spildevandsledning.

Løsning Fjernvarme deltager i EUDP-projektet og har opsat en koncentrator i en flagstang, der hjemtager data fra alle Kamstrup målere i projektet.

NCC har leveret Drænstabil og DrænAF til vejkassen.

Energy Machines har projekteret og lavet styringen af alle komponenter i samlebrønden.

Kamstrup har leveret målere til samlebrønd og kommende huse.

Bravida har stået for montage af samlebrønd og termonet.

Kemic Vandrens har lavet en 3D tegning af samlebrønden.

Frese har leveret dynamiske ventiler til at styre energikilderne.

Salling Plast har leveret rørene til termonettet, der er et PE-rør med en PP-kappe fra Uponor.

NID har leveret kørefaste brønddæksler med et design, der indikerer, at brøndene indeholder kollektiv forsyning.

PlanEnergi foretager den økonomiske analyse af etablerings- og driftsomkostninger.

Løsningen

Termonettet i termovejen har tre jordvarmeboringer, hver med en længde på 85 meter i tillæg til 1200 meter jordvarmeslange, der er begravet i vejkassen i ca. 130 cm. dybde.

Termovejen er mere end bare et termonet. Vejkassen, der er hydraulisk adskilt fra omgivelserne med en bentonitmembran, anvendes til at forsinke ekstremregn. Jordvarmeslangerne i vejkassen bliver således konstant overrislet med vand, hvilket øger effektiviteten, da dette tilfører energi til slangerne.

Der er ligeledes nedlagt en jordvarmesonde langs den centrale spildevandsledning, som går dybt under vejkassen. Jorden omkring spildevandsledningen opvarmes af det lune spildevand (fra bad, vask osv.) hvorfor jordvarmesonden giver mulighed for at genindvinde noget af den energi, der udledes til spildevandsnettet.

Kilderne er forbundet i en stor samlebrønd på 2,5 meter i diameter. Den store størrelse er nødvendig for at sikre plads til måleudstyr i form af dynamiske ventiler, energimålere og temperaturfølere, der løbende opsamler detaljerede driftsdata.

Fra samlebrønden udgår de centrale fremløbs- og returledninger, der begge løber i den ene side af vejen, hvorfra der går stikledninger ind til de seks grunde. Fremtidige forbrugere kobler således individuelle væske/vand-varmepumper på stikledningerne, som sørger for at levere de temperaturer, der er behov for i husene til rumvarme og brugsvand. Nybyggede huse har en tendens til at blive meget varme over sommeren, hvorfor husene ideelt set også skal køles om sommeren. Jorden er tilstrækkeligt kold året rundt til, at kølingen kan gøres passivt – altså uden brug af en varmepumpe. Den kolde brine cirkuleres via termonettet fra boringerne og vejkassen ind i husene, hvorfra varmen fra huset optages og bliver ført ned i jorden. En positiv sideeffekt ved køling er, at jorden opvarmes løbende over sommeren. Man kan derfor se jorden som et batteri, der genoplades henover sommeren, når den uønskede bygningsvarme bortledes til jorden.

De kommende boligejere skal selv købe og vedligeholde varmepumpen.

Klimasikring

Vejen er dimensioneret til at kunne håndtere en nuværende 100-års hændelse ift. ekstremregn (ca. 73 mm nedbør pr. døgn i gennemsnit). Vejkassen, der bruges som forsinkelsesbassin, er forbundet til kloaknettet med en vandbremse. Drænrør i vejen leder vandet til vandbremsen der sørger for, at afstrømningshastigheden til kloaknettet er konstant. Det betyder, at de seks forbrugere ikke overbelaster kloaknettet, når der kommer ekstremregn.

Økonomi

Projektet er finansieret af aktørerne og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der administreres af Energistyrelsen.

Det er obligatorisk for de kommende boligejere at blive medlem af et varmelaug, der står for betaling af anlægget til ejeren (Hedensted Kommune), og dermed på sigt blive ejere af anlægget. Det forventes at der betales en fast årlig pris, for at være tilsluttet termonettet, opgjort efter arealet i BBR. Heraf går en del af bidraget til at afskrive anlægget. Forbrugerne skal betale strøm for varmepumpen, og denne variable varmepris afhænger af størrelsen på huset. Det forventes, at strømforbruget for varmepumpen ligger på ca. 2000 – 3.500 kWh.

Hertil kommer almindeligt vedligehold af varmepumpen.

Væsentlige erfaringer

• Projektet demonstrerer sektorkobling med synergi imellem varme-/køleforsyning og regnvandshåndtering. Den konstante overrisling af de geotermiske slanger i vejkassen forbedrer varmeoptaget og dermed energieffektiviteten af energiforsyningen.
• Det forbedrede varmeoptag muliggør en besparelse i forhold til dimensionering af energiproduktionen. Alternativt forbedres virkningsgraden af varmepumperne pga. højere kildetemperaturer.
• Modelberegninger viser, at sæsonvarmelagring eksempelvis ved køling har stor betydning for kapaciteten af energiforsyningen. Dette har igen betydning for startinvesteringen i energikilder og/eller virkningsgraden af varmepumperne.
• Projektet kombinerer to typer forsyning i eksisterende infrastruktur (vejkassen), men viser samtidig, at det er praktisk muligt at konstruere sådanne komplekse kombinationsløsninger. Til trods for den øgede kompleksitet, stødte projektet ikke på praktiske udfordringer i forhold til anlægget af Termovejen, hvilket i særlig grad tilskrives kompetent byggemodningsrådgivning samt entreprenørarbejde.

Mere information om projektet

• Byggegrunde i Hornsyld | Vestergårdsmarken – tæt på Horsens og klimavenlig vej (hedensted.dk)
• Hornsyld får landets første Termovej (hedensted.dk)
• Information om Termovejen fra Hedensted Spildevand (hspv.dk)
• Danmark får sin første Termovej | NCC
• Termovejen – kombineret, lokal energieffektiv varme/køleforsyning og afledning af regnvand | EUDP